Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Avis: Trump dikterede søns vildledende melding om russermøde

Trump var ifølge avis direkte involveret i at vildlede offentligheden om sin søns møde med en russisk advokat.

Trump var ifølge avis direkte involveret i at vildlede offentligheden om sin søns møde med en russisk advokat.. EPA/MICHAEL REYNOLDS
Trump var ifølge avis direkte involveret i at vildlede offentligheden om sin søns møde med en russisk advokat.. EPA/MICHAEL REYNOLDS

Washington D.C.. Den amerikanske præsident, Donald Trump, dikterede i juli personligt en erklæring, der senere viste sig at være vildledende, om sin ældste søns møde med en russisk advokat i juni 2016.

Det oplyser anonyme kilder i Det Hvide Hus til avisen The Washington Post.

- Det var unødvendigt, siger en præsidentens rådgivere, som udtaler sig til avisen på betingelse af anonymitet.

- Nu kan nogen hævde, at han er den, der forsøgte at vildlede, tilføjer kilden.

Af erklæringen, der blev sendt til The New York Times, fremgik det, at mødet mellem Donald Trump Jr. og den russiske advokat ikke drejede sig om farens valgkamp.

Avisen havde forinden som det første medie skrevet om mødet sidste år mellem Trump Jr. og den russiske advokat, Natalja Veselnitskaja.

Trumps søn var angiveligt mødt op i håbet om, at advokaten havde belastende oplysninger om demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton.

Ifølge The Washington Post drøftede Trumps rådgivere, hvordan præsidenten skulle reagere på The New York Times' historie om mødet.

Rådgiverne var enige om, at Trump Jr. skulle udsende en sandfærdig erklæring om mødet, så der ikke senere kunne sættes en finger på noget.

Men på vej hjem fra et G20-topmøde 8. juli i Hamburg lavede Trump om på den plan.

Det siger flere unavngivne folk med kendskab til forløbet til The Washington Post.

Præsidenten bestemte, at Trump Jr. i erklæringen skulle oplyse, at han og den russiske advokat "hovedsageligt havde drøftet et program om adoption af russiske børn".

I meddelelsen blev det understreget, at emnet på mødet "ikke var et kampagnespørgsmål på det tidspunkt".

Allerede dagen efter korrigerede Trump Jr. oplysningerne over for The New York Times.

Amerikanske efterretningstjenester har konkluderet, at den russiske regering forsøgte at blande sig i valgkampen til fordel for Donald Trump.

Rusland afviser enhver indblanding, og Trump har afvist påstande om, at hans kampagnestab skulle have samarbejdet med Rusland.

I USA er påstandene genstand for flere officielle undersøgelser.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.