Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Avis: Mandag optrapper Trump USA's toldstrid med Kina

Mandag ventes Donald Trump at varsle en told på ti procent på næsten halvdelen af USA's vareimport fra Kina.

Washington. USA's præsident, Donald Trump, vil sandsynligvis allerede mandag tage et nyt skridt i handelsstriden med Kina ved at lægge told på næsten halvdelen af USA's årlige import af varer fra Kina.

Det oplyser kilder med indsigt i sagen til Wall Street Journal (WSJ) lørdag aften dansk tid. Nyhedsbureauet Reuters har efterfølgende også talt med kilder i den amerikanske centraladministration, som bekræfter avisens oplysninger.

I alt bliver kinesiske varer til en værdi af 200 milliarder omfattet af den nye told. Satsen vil sandsynligvis blive ti procent, skriver WSJ.

Dermed går Trump mindre hårdt til værks end tidligere i år. Da lagde han en told på 25 procent på kinesisk import til en samlet værdi af 50 milliarder dollar.

Den amerikanske regering har før sagt, at samme sats var under overvejelse for den nye runde af forhøjelser, skriver AP.

Kina reagerede prompte på USA første toldforhøjelse ved at indføre samme sats på en tilsvarende import af amerikanske varer.

Fredag skrev Bloomberg News, at en annoncering af de nye toldsatser, som Trump længe har haft i støbeskeen, var udskudt på ubestemt tid.

Ifølge erhvervsmediets kilder skyldtes det, at den amerikanske regering ønskede at gennemgå høringssvar fra erhvervslivet.

Sidste år lød den årlige vareimport til USA fra Kina på 505 milliarder dollar. I år er importen til og med juli steget med ni procent ifølge Reuters.

Trump har gentagne gange beskyldt Kina for urent trav i samhandelen mellem verdens to største økonomier. Modsat beskylder kineserne USA for at løbe fra løfter, der er blevet givet under tidligere handelsforhandlinger.

Kina har desuden advaret om, at "toldkrigen" kan ramme USA som en boomerang.

- USA's individualistiske handelspolitik vil i sidste ende komme til at skade landets egne arbejdere og landmænd, lød det i juni fra handelsministeriet i Beijing.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.