Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Avis: Lufthansa byder 1,5 milliarder for rival i krise

Lufthansa er villig til at betale 200 millioner euro for at få fingre i det lukningstruede Air Berlin.

Frankfurt. Et af verdens største luftfartsselskaber, det tyske Lufthansa, er villig til at overtage den mindre og insolvente konkurrent Air Berlin for 200 millioner euro.

Det oplyser kilder "tæt på processen" til den tyske avis Bild am Sonntag ifølge Reuters.

Beløbet svarer til cirka 1,5 milliarder kroner.

Lufthansa har tidligere været nævnt som køber af dele eller hele Air Berlin.

En eventuel transaktion skal blåstemples af både de tyske og de europæiske konkurrencemyndigheder.

Det kan tage op til tre måneder fra underskrivelsen af en købskontrakt, til handlen falder endegyldigt på plads.

I den periode er Lufthansa indstillet på at betale 100 millioner euro til den løbende drift, så Air Berlin kan holde sine fly i luften, oplyser kilderne.

Avisens oplysninger er ikke bekræftet af Lufthansa.

Selskabet har tidligere sagt, at det kun har afgivet et tilbud på dele af Air Berlin.

Det kriseramte lavprisselskabs kreditorer oplyste torsdag, at de ville tale med Lufthansa og EasyJet som mulige købere.

Det britiske EasyJet oplyste fredag, at det har fremsat forslag om at overtage dele af Air Berlin.

Ifølge Easyjet, der er en af Europas førende lavprisselskaber, er der interesse for at købe dele af den forretning, som har at gøre med flyvninger på korte distancer.

Der er altså ikke nødvendigvis tale om at købe fly, men nærmere gode afgangs- og ankomsttider i lufthavne, kendt som slots.

Air Berlin har siden 2008 været plaget af røde tal på bundlinjen og har oparbejdet en gæld på 1,2 milliarder euro. Selskabet tabte alene sidste år 780 millioner euro.

En afgørelse om Air Berlins fremtid ventes at blive taget i løbet af de kommende dage.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.