Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Avis: Fransk atomanlæg ramt af eksplosion i maskinhal

Der har været en eksplosion i atomkraftværk i Normandiet. Eksplosionen skete uden for den nukleare zone.

Der har været en eksplosion på atomkraftværket Flamanville i Frankrig. Der er sårede, men ingen risiko for skadelig atomstråling, skriver avisen Ouest France på sin hjemmeside.
Der har været en eksplosion på atomkraftværket Flamanville i Frankrig. Der er sårede, men ingen risiko for skadelig atomstråling, skriver avisen Ouest France på sin hjemmeside.

Paris. Der har været en eksplosion på atomkraftværket Flamanville i Frankrig. Der ingen risiko for skadelig atomstråling, skriver avisen Ouest France på sin hjemmeside.

Fem ansatte på værket er blevet lettere røgforgiftet, oplyser myndighederne.

Det statslige selskab, der driver atomkraftværket (EDF), oplyser, at den ene af værkets to reaktorer er taget ud af drift som følge af ulykken.

Eksplosionen skete klokken 10 i en maskinhal i atomanlægget.

Flamanville ligger i Normandiet. Den nærmeste større by er Cherbourg 25 kilometer væk.

- Det er ud fra et teknisk synspunkt en vigtig hændelse, men det drejer sig ikke om en atomulykke, oplyser en repræsentant for det lokale præfektur.

Han siger til avisen, at eksplosionen skete "uden for den nukleare zone".

Det er de lokale myndigheder, der oplyser, at der ikke er fare for borgernes sikkerhed.

Tidligere oplyste Ouest France, at der var sendt ambulancer og redningsfolk til stedet.

Flamanville har to reaktorer, som hver har en kapacitet på 1300 MW. De blev bygget i 1980'erne.

En ny reaktor er ved at blive opført på stedet, men eksplosionen har ikke berørt det område, siger en talskvinde for regionen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.