Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Diplomat dræbt i farlig leg på højhus i New York

30-årige Julian Simpson faldt i døden, da han ville bevise sit værd over for fornærmet ægtemand til fest.

En farlig leg endte tragisk for en australsk diplomat, der var til fest på taget af en af New Yorks mange højhuse tidligt onsdag morgen amerikansk tid.

30-årige Julian Simpson faldt således i døden, da han skulle bevise sit værd over for en anden af festens deltagere.

Det oplyser politiet i New York.

Julian Simpson og mange andre til arrangementet befandt sig onsdag morgen på taget af bygningen, der ligger i nærheden af Empire State Building.

Her kunne de se den ikoniske skyskraber, der var oplyst i regnbuens farver for at markere resultatet af en australsk afstemning om homoseksuelles ret til at blive viet.

På taget greb Julian Simpson pludselig ud efter en kvinde til festen og gav hende en svingom.

Det var tilsyneladende for meget for kvindens ægtemand, der blev sur over diplomatens tilnærmelser.

I forsøget på at berolige ægtemanden inviterede Julian Simpson manden ned i en lejlighed på bygningens ottende etage.

På lejlighedens altan ville Julian Simpson bevise, at han var værd at stole på. Derfor trådte han ud over altanens gelænder og lænede sig bagud.

Simpson ville dernæst tage den fornærmede ægtemands hænder. Det mislykkedes dog, og Simpson faldt ned fra altanen, oplyser politiet.

Julian Simpson var i New York som australsk udsending for FN. Australiens udenrigsministerium oplyser, at det yder den nødvendige hjælp til Simpsons pårørende.

Australiens premierminister, Malcolm Turnbull, siger, at Julian Simpsons død er en »chokerende tragedie«.

»Vores hjerter går ud til hans familie,« siger Malcolm Turnbull til den australske tv-station Channel 7.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.