Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Australiens senat siger ja til homoseksuelle ægteskaber: »Historisk dag for alle australiere«

Australiens senat siger ja til homoseksuelle ægteskaber. Én terrordømt er frifundet for drab, mens en terror-anklaget nægter sig skyldig i varevogns-drab. Nordkorea hævder at være en atommagt, som kan ramme hele USA. Bangladesh vil flytte 100.000 flygtninge ud på en øde ø. Lufthavn på Bali er lukket på tredje døgn efter vulkanudbrud. Og så har Saudi-Arabien indgået et milliardforlig og løsladt prins. Få overblik over nattens nyheder her.

Senator Janet Rice holder et regnbueflag foran sig inden afstemningen om vielser af homoseksuelle i Australien. Foto: EPA/Mick Tsikas
Senator Janet Rice holder et regnbueflag foran sig inden afstemningen om vielser af homoseksuelle i Australien. Foto: EPA/Mick Tsikas

Australiens senat siger ja til homoseksuelle ægteskaber

Senatet i Australien har onsdag godkendt et lovforslag, som skal bane vejen for legaliseringen af homoseksuelle ægteskaber i landet.

43 senatorer stemte for, mens 12 stemte imod.

Det skriver flere australske medier.

Lovforslaget ventes også at blive godkendt i Repræsentanternes Hus med et komfortabelt flertal i næste uge.

De fleste australske politikere har således aftalt at følge »australiernes ønske«.

Det sker med henvisning til en vejledende brevafstemning, hvis resultat blev offentliggjort 15. november. Her stod det klart, at 61,6 procent af australierne er for homoseksuelle ægteskaber, mens 38,4 procent er imod.

Efter onsdagens godkendelse i senatet krammede flere senatorer hinanden i glæde, mens andre gav stående bifald. Det rapporterer The Sydney Morning Herald.

Labors leder i Senatet, Penny Wong, kalder det en »historisk dag for alle australiere«.

»I dag står vi på tærsklen af en bemærkelsesværdig præstation og en historisk begivenhed. Lad os lige tage en pause for et kort øjeblik at reflektere over, hvad det er, vi er en del af,« siger hun ifølge ABC News efter afstemningen.

»Vi er en del af en fejring - det er en dag, hvor senatet erklærer sin accept af vores brødre og søstre i LGBTIQ-samfundet.«

LGBTIQ er et samlet udtryk for de engelske ord for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner, interkønnede og queer personer.

Premierminister Malcolm Turnbull har lovet at legalisere ægteskaber blandt homoseksuelle inden jul. Han har for nylig sagt ifølge australske SBS, at medlemmer af Repræsentanternes Hus ikke går på juleferie, før loven er vedtaget.

Lovforslaget tillader præster og andre religiøse at nægte at vie homoseksuelle par på baggrund af deres tro.

En række konservative senatorer har arbejdet for at få denne undtagelse udvidet til også at gælde for civile giftefogeder.

Dette blev dog nedstemt med kun 25 for og 38 imod tirsdag.

/ritzau/

Terrordømt libyer er frifundet for drab i Benghazi-angreb

Nævninge har frifundet Ahmed Abu Khattala for drab på fire amerikanere under et angreb i Benghazi i 2012.

En libysk mand, som er anklaget for at være hjernen bag et angreb i Benghazi i Libyen i 2012, hvor en amerikansk ambassadør og tre andre blev dræbt, er blevet frifundet for drab, men fundet skyldig i mindre alvorlige terroranklager.

Efter en syv uger lang retssag ved en civil domstol i Washington frikendte et nævningeting tirsdag 46-årige Ahmed Abu Khattala for de mest alvorlige anklagepunkter.

Anklagemyndigheden var tilsyneladende ude af stand til at overbevise nævningene om, at Ahmed Abu Khattala - leder af en militant gruppe - var direkte ansvarlig for drabet på den amerikanske ambassadør Christopher Stevens, en anden embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium samt to CIA-vagter på USA's konsulat i Benghazi.

I stedet fandt nævningene ham kun skyldig i fire ud af de 18 anklager, han stod over for: At støtte terrorister, sammensværgelse for at yde støtte til terrorister, at bære et halvautomatisk våben under en voldelig forbrydelse samt at forvolde skade på amerikansk ejendom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Imens skriver avisen The New York Times, at Ahmed Abu Khattala risikerer op til 60 års fængsel for de fire anklagepunkter, han er fundet skyldig i.

Khattala blev pågrebet af amerikanske specialstyrker i Benghazi i juni 2014. Han blev herefter bragt om bord på et amerikansk flådeskib, hvor han blev afhørt i en uge, før han blev fragtet til USA.

I et interview i 2012 fortalte Khattala til nyhedsbureauet Reuters, at han var til stede under Benghazi-angrebet, men han afviste, at han var en af hovedmændene.

Angrebet på det amerikanske konsulat i Benghazi var genstand for en række høringer i Kongressen i USA. Republikanske politikere var kritiske over for USA's daværende udenrigsminister, Hillary Clinton, og den måde, hun håndterede sagen på.

Der var blandt andet kritik af beskyttelsen af diplomatmissionen.

Clinton blev aldrig taget i at have gjort noget direkte forkert. Men der blev hvirvlet meget kritik op i høringerne, og det fulgte hende ind i præsidentvalgkampen i 2016.

Angrebet i Benghazi skete præcis 11 år efter det store angreb 11. september 2001 i New York og Washington.

Benghazi-angrebet blev udført af omkring 20 mænd bevæbnet med granater og tunge våben.

Ahmed Abu Khattala er den første person, som er tiltalt og dømt for angrebet.

/ritzau/

Terroranklaget usbeker nægter sig skyldig i New York-angreb

En 29-årig usbeker, der er anklaget for drab og drabsforsøg efter at have kørt en lejet varevogn ned ad en cykelsti på Manhattan i New York i oktober, nægter sig skyldig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der er til stede i retssalen på Manhattan tirsdag.

Manden ved navn Sayfullo Saipov blev skudt og anholdt, kort efter at han i høj fart kørte ind i flere mennesker. Han er anklaget for otte drab, 12 drabsforsøg og for at støtte den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Han står over for en potentiel dødsstraf, hvis han kendes skyldig i de mest alvorlige anklager. Det er dog endnu uvist, om anklagemyndigheden vil søge dødsstraf.

USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange på Twitter opfordret til, at Saipov bør idømmes dødsstraf.

Oven på angrebet 31. oktober fortalte Sayfullo Saipov, at han var glad for, at han havde udført det. Samtidig bad han om tilladelse til at hænge et flag med Islamisk Stats logo op på den hospitalsstue, han lå på.

Han fortalte også efterforskere, at han var blevet inspireret af videoer fra Islamisk Stat, og at han var gået i gang med at planlægge angrebet et år tidligere.

I en telefonsamtale med Reuters tidligere i november fortalte Sayfullo Saipovs søster, Umida Saipov, fra Usbekistans hovedstad, Tasjkent, at hun mente, at broren var blevet "hjernevasket".

Mirrakhmat Muminov, der er en usbekisk bekendt af Sayfullo Saipov og bosiddende i Ohio, fortæller desuden til Reuters, at Saipov blev religiøs efter at være flyttet til USA i 2010.

Fem af ofrene for angrebet var fra Argentina. De fem mænd var alle venner, som var rejst til New York for at fejre, at det var 30 år siden, at de blev færdige med deres uddannelse på et teknisk universitet i Rosario.

De tre andre ofre var belgisk kvinde, en newyorker og en mand fra New Jersey.

Næste retsmøde i sagen er fastsat til 23. januar.

Nordkorea: Vi er en atommagt og kan ramme hele USA med missil

Nordkorea siger natten til onsdag gennem landets statslige nyhedsbureau, KCNA, at landet har opnået en historisk ambition om at blive en atommagt.

Det sker i kølvandet på, at Nordkorea med succes angiveligt har affyret et missil, der kan nå alle dele af USA. Missilet er et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM) og har fået navnet Hwasong 15.

Det var missilet Hwasong 15, der onsdag morgen lokal tid blev affyret fra Nordkorea, og som senere styrtede ned i Det Japanske Hav.

»Vi har nu endelig opnået vores historiske ambition om at blive en atommagt,« siger Nordkoreas leder, Kim Jong-un, gennem KCNA.

»ICBM-missilet Hwasong 15 er et interkontinentalt missil med et rigtig stort sprænghoved, og det er i stand til at ramme hele USA's fastland,« lyder det fra det nordkoreanske statsmedie.

Det nye missil er angiveligt »væsentligt mere« kraftigt end de missiler, som Nordkorea tidligere har affyret.

Ifølge Nordkorea nåede onsdagens missil en højde på 4475 meter og fløj 950 kilometer på 53 minutter, inden det ramte et mål i vandet.

»Nordkorea udvikler strategiske våben for at forsvare landets suverænitet og territoriale integritet imod USA og for at sikre det fredelige liv for landets folk,« lyder det i den nordkoreanske erklæring.

»Derfor er det ikke en trussel mod noget land eller nogen region, så længe Nordkorea ikke bliver krænket.«

Onsdagens missil blev affyret fra en stejl rampe og ville kunne nå endnu længere end de 950 kilometer, hvis den affyres mindre stejlt.

Det vurderer Foreningen af Bekymrede Forskere, der har regnet på tallene fra Nordkoreas affyring, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Hvis tallene er rigtige, så har missilet - hvis det følger en normal kurs i stedet for en stejl kurs - en rækkevidde på over 13.000 kilometer,« lyder det i en erklæring fra den amerikanskbaserede forening.

Der er cirka 11.000 kilometer fra den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, til USA's hovedstad, Washington, på den amerikanske østkyst.

Affyringen var Nordkoreas første siden 15. september, og affyringen er efterfølgende blevet fordømt af en række statsledere.

/ritzau/

Trump om nordkoreansk missilaffyring: Vi ordner det

USA's præsident, Donald Trump, var afmålt i sin kommentar til Nordkoreas missilaffyring tirsdag aften.

»Om affyringen vil jeg bare sige: Vi ordner det,« sagde han.

»Jeg har haft en lang diskussion med forsvarsminister James Mattis. Det er en situation, der vil blive håndteret.«

Natten til onsdag lokal tid i Nordkorea affyrede landet, hvad der menes at være et interkontinentalt missil. Det nåede længere end 4000 kilometer over Jordens overflade, fløj omkring 1000 kilometer og ramte ned i Det Japanske Hav.

Affyringen er seneste skridt i Nordkoreas arbejde på at blive en atommagt.

Efterfølgende har Nato, EU, Sydkorea og Japan kraftigt fordømt Nordkoreas handling.

USA's forsvarsminister, James Mattis, fortalte på samme pressemøde som Trump, at missilaffyringen er en del af Nordkoreas udvikling af missiler og atomvåben.

»Det er en del af deres fortsatte indsats for at opbygge evnen til at ramme USA og resten af verden,« sagde han.

Han fortalte samtidig, at missilet fløj højere, end Nordkoreas missiler har fløjet før.

Højden er afgørende, da den er udslagsgivende for, hvor langt man kan sende et missil rundt om kloden.

Onsdag mødes FN's Sikkerhedsråd for at diskutere missilaffyringen. Det oplyser USA's FN-udsending.

Rådsmedlemmerne mødes klokken 22.30 dansk tid.

For kun lidt over en uge siden bebudede præsident Donald Trump en ny bølge af sanktioner mod Nordkorea for at lægge maksimalt pres på regimet. Sanktionerne skal ifølge Trump stoppe det nordkoreanske raket- og atomvåbenprogram.

Siden november sidste år har FN's Sikkerhedsråd blandt andet indført eksportforbud mod kul, jern, bly, tekstiler og skaldyr fra Nordkorea.

FN har også forbudt ansættelse af nordkoreanske gæstearbejdere samt indført et forbud mod olieeksport - især fra Kina, der er Nordkoreas største handelspartner.

Affyringen natten til onsdag var den første test af et ballistisk missil i mere end to måneder.

/ritzau/AFP

Bangladesh vil flytte 100.000 flygtninge til øde ø

Regeringen i Bangladesh vil forvandle en øde ø til et foreløbigt hjem for flere end 100.000 rohingyaer, der flygtet fra voldshandlinger i nabolandet Myanmar.

Tirsdag godkendte parlamentet i Bangladesh planen til 280 millioner dollar - omkring 1,7 milliarder kroner - selv om nødhjælpsorganisationer og menneskerettighedsgrupper kalder øen ubeboelig.

Det skete, blot få dage efter at Myanmar havde underskrevet en aftale, der skal sikre, at man kan begynde hjemsendelsen af flygtningene inden for to måneder.

Planlægningsminister i Bangladesh Mustafa Kamal siger, at det vil tage tid at sende tusindvis af flygtninge tilbage til Myanmar. Derfor skal der findes en midlertidig løsning.

Han siger, at planen om at huse 100.000 flygtninge på øen Thenger Char vil være klar i 2019.

- Mange rohingyaer lever under frygtelige forhold, siger Mustafa Kamal ifølge nyhedsbureauet Reuters. Han kalder den massive flygtningestrøm for en trussel for både sikkerheden og miljøet.

Initiativet møder stor kritik fra menneskerettighedsgruppen Amnesty International.

- Det ville være en forfærdelig fejl at flytte rohingya-flygtningene til en ubeboelig ø, der ligger langt fra andre flygtningelejre og er udsat for oversvømmelser, udtaler Biraj Patnaik, der er direktør for Amnesty International i Sydøstasien, i en pressemeddelelse.

Flere end 620.000 rohingyaer har søgt tilflugt i Bangladesh, efter at militæret i Myanmar lancerede en modoffensiv mod det muslimske mindretal i Rakhine-staten sidst i august.

Bangladeshs udenrigsminister, Abul Hassan, appellerede allerede i september om international hjælp til at få transporteret de mange flygtninge til Thenger Char.

Thenger Char ligger to timers sejlads fra den nærmeste flygtningelejr. Øen bliver ofte oversvømmet under monsunsæsonen fra juni til september.

/ritzau/

Lufthavn på Bali er lukket på tredje døgn efter vulkanudbrud

De tusindvis af mennesker, der skulle være fløjet hjem fra Bali i løbet af de seneste par dage, må væbne sig med yderligere tålmodighed.

Det står klart, efter at den internationale lufthavn i Denpasar på Bali er blevet lukket i endnu et døgn som følge af vulkanen Agungs udbrud.

Lufthavnen fortsætter dermed med at være lukket på tredje døgn, efter at den tidligt mandag morgen lokal tid lukkede på grund af askeskyer fra vulkanudbrud på den indonesiske ferieø.

Lufthavnen åbner nu tidligst igen torsdag morgen lokal tid, oplyser Arie Ahsannurohim, der er talsmand for lufthavnen på Bali.

Vulkanen gik for første gang i udbrud tirsdag i sidste uge, hvilket sendte en del aske op i himlen. Et udbrud lørdag resulterede dog i en endnu større askesky, der nu altså har lukket lufthavnen i Denpasar på tredje døgn.

En lignende situation opstod i Europa i 2010, hvor vulkanen Eyjafjallajökull gik i udbrud i Island og lammede store dele af den europæiske flytrafik.

I løbet af tirsdagen blev i alt 440 flyafgange aflyst på Bali. De fly skulle have transporteret flere end 59.500 passagerer.

Vulkanen Agung er fortsat aktiv, og tirsdag lød meldingen, at vulkanen er gået ind i en kritisk fase. Eksperter mener således, at et nyt stort udbrud kan være lige om hjørnet.

Alarmberedskabet på den indonesiske ferieø er fortsat på højeste niveau, og omkring 40.000 mennesker er blevet evakueret fra et område i ti kilometers radius af vulkanen. I alt forventes 100.000 at skulle evakueres.

De lokale, der har forladt deres hjem, er blandt andet flygtet til mere end 200 evakueringscentre rundt om på øen.

/ritzau/AP

Saudi-Arabien indgår milliardforlig og løslader prins

Saudiarabiske myndigheder har tirsdag løsladt prins Miteb bin Abdullah. Det sker, mere end tre uger efter at han sammen med adskillige andre prinser blev anholdt af en ny antikorruptionsenhed i landet.

Den tidligere chef for Saudi-Arabiens magtfulde nationalgarde var blandt flere end 200 prinser, ministre, tidligere ministre, embedsmænd og forretningsmænd, som blev anholdt tidligere i november i en rendyrket magtdemonstration af landets kommende konge, kronprins Mohammed bin Salman.

- Ja, prins Miteb blev løsladt i morges, siger en anonym kilde tæt på regeringen til nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Prinsens løsladelse er endnu ikke bekræftet fra officielt hold.

Imens skriver nyhedsbureauet Reuters, at Miteb bin Abdullah ifølge en saudiarabisk embedsmand har indgået et forlig med myndighederne. Forliget indebærer, at prinsen skal betale en milliard dollar - eller næsten 6,3 milliarder kroner.

- Aftalens beløb er endnu ikke offentliggjort, men det antages at være mere end en milliard dollar.

- Det er underforstået, at forliget omfatter indrømmelse af korruption, der involverer kendte sager, siger embedsmanden.

Før sin anholdelse blev den 65-årige prins Miteb bin Abdullah, som er søn af den afdøde kong Abdullah, fyret som leder af landets nationalgarde.

Iagttagere vurderer, at fyringen af Miteb skal ses som et forsøg fra kronprins Mohammed bin Salman, på at konsolidere sin magt.

I et interview med The New York Times i sidste uge fortalte kronprinsen, at 95 procent af de tilbageholdte er enige om at indgå en aftale eller overdrage ulovlige aktiver eller kontanter til den saudiarabiske statskasse.

Saudi-Arabiens statsadvokat vurderer overfor AFP, at der er blevet snydt for mere end 100 milliarder dollar i underslæb og korruption i landet over flere årtier.

Foruden prins Miteb bin Abdullah har tre andre personer, der angiveligt også er involveret i korruptionssager, indgået aftaler med de saudiarabiske myndigheder om afvikling af ulovlige aktiver.

En saudiarabisk embedsmand siger til Reuters, at anklagemyndigheden har løsladt en række andre personer, ligesom at den har valgt at retsforfølge mindst fem personer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.