Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Australien støtter Lomborgs tænketank

Bjørn Lomborgs omstridte tænketank, Copenhagen Consensus Centre, indleder nu et samarbejde med et australsk universitet. Den danske klimadebattør skal forske i udvikling og prioritering.

I november sidste år havde Australiens handelsminister, Andrew Robb, »en god sludder« med den danske klimaforsker Bjørn Lomborg. I hvert fald ifølge ministerens tweet.

Den danske klimadebattør besøgte Australien i forbindelse med G20-mødet, hvor han han talte ved et seminar sponsoreret af verdens største kulmineselskab, amerikanske Peabody.

Hvad Lomborg og klimaskeptikeren Robb talte om, har de ikke delt med offentligheden. Men faktum er i hvert fald, at den australske stat nu fire måneder senere har besluttet at støtte Lomborgs tænketank, Copenhagen Consensus Centre (CCC), med fire millioner dollar.

CCC indleder et samarbejde med University of Western Australia, blandt andet for at skabe et Australian Consensus Centre.

Selv fremhæver Bjørn Lomborg, at han ikke skal til at fortælle australierne, hvad de skal mene om klima - derimod skal den borgerlige australske regering med premierminister Tony Abbott i spidsen lære at prioritere verdens udfordringer.

»Jeg skal være med til at sørge for, at den australske politiske debat om prioritering bliver skarpere og har en mere velfunderet base,« siger Bjørn Lomborg.

»Det er enormt vigtigt at fastslå, at det her ikke primært kommer til at handle om klima. Det bliver om udvikling og om Australien. Det er sandsynligt, at man i en diskussion om udvikling også vil tale om global opvarmning. Men langt vigtigere er det at snakke om udvikling,« siger Lomborg og nævner udfordringer i forhold til fejlernæring, uddannelse og infrastruktur som fokusområder for det nye center.

Der skal således data på bordet, som kan danne baggrund for en diskussion af, hvordan man bedst - og mest effektivt - kan tackle verdens problemer. Med andre ord skal australierne lære at lave cost benefit-analyser.

»Vi vil gerne ende med, at alle stiller de helt banale spørgsmål: Hvor meget koster det, og hvor meget godt gør det? Sådan at vi har en ide om, hvad vi skal prioritere,« siger klimaforskeren.

Med hedebølger og risiko for tørke, skovbrande og dødsfald er Australien det kontinent, der måske allerstærkest mærker konsekvenserne af den globale opvarmning. Foråret 2014 blev ifølge det australske Bureau of Meteorology »det varmeste forår« i målingernes historie.

Alligevel afspejler premierminister Tony Abbotts politik ikke den store bekymring for klimaet. Hans regering har blandt andet afskaffet CO2-afgiften og nedlagt en klimakommission, der skulle sikre befolkningen uafhængig information om den globale opvarmning.

Desuden optræder Tony Abbott hyppigt for en kampagne lanceret af Peabody og dets australske datterselskab, Peabody Energy Australia. Kampagnen skal hjælpe fattige med at få adgang til energi, og her hedder det, at »kul er nøglen til menneskelig sundhed og til et rent miljø«.

Spørgsmål: Du optræder flere gange i artikler på kampagnesiden. Hvordan hænger det sammen?

»Det har jeg faktisk ikke set. Og det er bestemt heller ikke sådan, at vi tænkt os at skulle være regeringens stik-i-rend-dreng. Jeg har mødtes med mange folk fra oppositionen lige netop, fordi det her ikke handler om at støtte hverken en højre- eller venstreorienteret regering, men om at finde smarte løsninger, som forhåbentlig både højre- og venstrefløjen kan være enige om,« siger Bjørn Lomborg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.