Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Australien overvejer særbehandling af hvide sydafrikanere

Australien vil hjælpe hvide landmænd i Sydafrika ved at give dem asyl, Sloveniens premierminister går af efter domstolsbeslutning, og modehuset Versace lægger pelsen på hylden. Få overblik over nattens nyeder.

Australiens indenrigsminister, Peter Dutton, der har ansvaret for immigration, overvejer at lade hvide landmænd fra Sydafrika komme forrest i køen til at få opholdstilladelse i landet.
Australiens indenrigsminister, Peter Dutton, der har ansvaret for immigration, overvejer at lade hvide landmænd fra Sydafrika komme forrest i køen til at få opholdstilladelse i landet.

Den australske regering overvejer at lade hvide landmænd fra Sydafrika komme forrest i køen til at få opholdstilladelse i landet.

Indenrigsminister Peter Dutton, der har ansvaret for immigration, begrunder det med, at de hvide landmænd dermed kan slippe væk fra deres »forfærdelige omstændigheder« til et »civiliseret land«.

Konkret skal det ske ved en hurtigere end normalt udstedelse af indrejsevisa.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

At regeringen i Australien mener, at landmænd fra Sydafrika har behov for særbehandling, hænger sammen med udsigten til en omstridt jordreform i landet.

Sydafrikas regeringsparti, ANC, har længe været under pres fra vælgerne for at rette op på skævheden mellem hvide og sortes jordbesiddelser.

I december varslede Cyril Ramaphosa som nyvalgt leder af ANC en forestående omfordeling af jorden.

»Ekspropriation af jord uden kompensation skal være blandt de virkemidler, som regeringen kan benytte sig af for at effektivisere reformer og omfordeling,« sagde Ramaphosa.

Cyril Ramaphosa afløste i februar Jakob Zuma som præsident for Sydafrika.

Det er således udsigten til, at hvide landmænd tvinges til at afstå deres besiddelser uden at få noget til gengæld, som får Peter Dutton til at reagere.

»Hvis du ser på vidneoptagelser, du hører historierne, og du læser fortællingerne, så er det forfærdelige omstændigheder, de står overfor,« siger indenrigsministeren til den australske avis Daily Telegraph.

Dutton har sat embedsfolk i gang med at undersøge muligheden for at »yde assistance« til landmændene.

»De har brug for hjælp fra et civiliseret land som vores,« siger han.

Ifølge Peter Dutton er Sydafrikas hvide landmænd hårdtarbejdende.

»Disse mennesker synes jeg, fortjener særlig opmærksomhed, og det er den opmærksomhed, vi nu giver,« siger han.

Jordbesiddelse er 24 år efter afskaffelsen af apartheidsystemet et følsomt emne i Sydafrika, skriver Daily Telegraph.

Hvide borgere ejer fortsat den største andel med 72 procent af samtlige privatejede landbrug. Sorte, som udgør langt den største del af befolkningen, ejer ifølge præsident Cyril Ramaphosa kun fire procent.

Australien er normalt kendt for at føre en politik over for flygtninge, som af menneskerettighedsgrupper kritiseres for at være unødvendig hård.

Asylansøgere, som typisk forsøger at komme til Australien ad søvejen, bliver sendt til lejre på øer i Stillehavet.

/ritzau/

Den 54-årige centrum-venstrepolitikers parti, Miro Cerar-Partiet, vandt i juli 2014 parlamentsvalget i Slovenien. Nu går premierministeren af.
Den 54-årige centrum-venstrepolitikers parti, Miro Cerar-Partiet, vandt i juli 2014 parlamentsvalget i Slovenien. Nu går premierministeren af.

Sloveniens premierminister går af efter domstolsbeslutning

Sloveniens premierminister, Miro Cerar, træder tilbage.

Det sker, efter at højesteret i landet har annulleret resultatet af en folkeafstemning om et stort togprojekt.

Det fortalte Cerar på et pressemøde onsdag.

»Fortidens kræfter tillader os ikke at arbejde for fremtidige generationer,« sagde han.

»Jeg tilbyder min opsigelse.«

Tidligere onsdag omstødte højesteret resultatet af en folkeafstemning fra september 2017. Afstemningen banede vej for et stort regeringsprojekt, der skulle opgradere transportforbindelser til havnen i Koper, der ligger på adriaterhavskysten.

Folkeafstemningen resulterede således i opførelsen af en ny jernbanelinje til Koper, der er Sloveniens eneste store handelshavn.

Men højesteret fandt, at regeringen ikke havde handlet upartisk, da den brugte offentlige midler til at føre kampagne for ja-siden.

Afgørelsen kommer midt i en bølge af strejker i den offentlige sektor, hvor mange er utilfredse med lønningerne. Samtidig falder den blot få måneder før parlamentsvalget i Slovenien i juni.

Miro Cerar siger, at afgørelsen var »den dråbe vand, der fik bægeret til at flyde over«.

Cerar, som har siddet på premierministerposten siden 2014, siger også, at det nu er op til præsident Borut Pahor at beslutte, om parlamentsvalget skal fremrykkes. Cerars embedsperiode ville uanset løbe ud ved næste valg.

Den 54-årige centrum-venstrepolitikers parti, Miro Cerar-Partiet, vandt i juli 2014 parlamentsvalget i Slovenien. Det skete, selv om partiet da kun havde seks uger på bagen.

Juraprofessorens popularitet blev blandt andet begrundet med vælgernes lede over det etablerede politiske system.

/ritzau/AFP

Modehuset Versace lægger pelsen på hylden

»Pels? Jeg er færdig med det,« siger Donatella Versace.
»Pels? Jeg er færdig med det,« siger Donatella Versace.

Modehuset Versace vil stoppe med at bruge pels i mærkets produkter.

Det fortæller den italienske modedronning og Versaces kreative direktør, Donatella Versace, i et interview med The Economists kulturmagasin, 1843.

»Pels? Jeg er færdig med det.«

»Jeg ønsker ikke at dræbe dyr for at skabe mode. Det føles ikke rigtigt,« siger hun.

Donatella Versace giver ikke yderligere detaljer om den drastiske ændring.

Versace tilslutter sig dermed et væld af andre modemærker, som er stoppet med at bruge pels. Det gælder blandt andet Armani, Calvin Klein, Hugo Boss og Ralph Lauren.

Ifølge organisationen Human Society International (HSI), der kæmper for at gøre en ende på pelshandel, har Versace historisk set brugt meget pels på tværs af arter. Blandt andet mink og mårhund.

HSI bemærker desuden, at efterår-/vinterkollektionen 2017 omfattede frakker af mink og ræv.

»Versace er et enormt indflydelsesrigt luksusmærke, der symboliserer overflod og glamour.«

»Beslutningen om at stoppe med at bruge pels viser, at medmenneskelig mode aldrig har været mere trendy end nu,« siger den administrerende direktør for HSI's britiske afdeling, Claire Bass.

Omvendt siger organisationen International Fur Federation, at den er »skuffet« over Versaces beslutning.

»Størstedelen af de bedste designere vil fortsætte med at bruge pels, fordi de ved, det er et naturprodukt, som er produceret på ansvarlig vis,« siger administrerende direktør Mark Oaten.

/ritzau/AFP

Policemen ride on horses at the entrance of Palmasola prison after a violent episode inside the prison in Santa Cruz, Bolivia, March 14, 2018. REUTERS/Rodrigo Urzagasti NO RESALES.NO ARCHIVES.
Policemen ride on horses at the entrance of Palmasola prison after a violent episode inside the prison in Santa Cruz, Bolivia, March 14, 2018. REUTERS/Rodrigo Urzagasti NO RESALES.NO ARCHIVES.

2300 betjente stormer fængsel i Bolivia og dræber seks

Over 2000 politibetjente stormede onsdag morgen lokal tid et fængsel i Bolivia og dræbte seks indsatte i en aktion, der også efterlod flere end 20 mennesker såret.

Det oplyser bolivianske myndigheder.

Viceindenrigsminister Jose Luis Quiroga fortæller, at de dræbte i Palmasola-fængslet var indsatte, som "modsatte sig politiet".

Politiet oplyser, at seks politibetjente og 18 indsatte blev såret i operationen, som blev iværksat for at afsøge fængslet for våben og narkotika i kølvandet på et fangeoprør.

Omkring 2300 politibetjente stormede fængslet kort før daggry. Det sker kun en uge efter et oprør, der blev udløst af en ny lov, som forbyder børn under seks år at besøge fængslede familiemedlemmer.

Mange hustruer og børn lever frivilligt i Palmasola-fængslet sammen med deres fængslede mænd og fædre.

Kvinder og børn fik lov til at forlade fængslet, før razziaen gik i gang. Det oplyser viceindenrigsminister Jose Luis Quiroga.

Ifølge Bolivias nationale politichef, Alfonso Mendoza, hersker der "komplet lovløshed i Palmasola-fængslet". Og det er på trods af, at det egentlig i realiteten burde være politiet, som styrer, hvilke mennesker og hvilke varer der kommer ind i fængslet.

Boliviansk politi oplyser til avisen La Razon, at det har beslaglagt 85 knive, 9 skydevåben, 4 granater og 188 mobiltelefoner.

Viceindenrigsminister Jose Luis Quiroga fortæller, at nogle af de indsatte åbnede ild, da betjentene kom ind i fængslet. Tre betjente blev såret, og der blev åbnet ild den anden vej.

Formålet med operationen var at genvinde kontrollen over fængslet.

»Det var en succesfuld operation. Vi har taget kontrol,« siger viceindenrigsministeren.

Palmasola ligger i det østlige Bolivia og anslås at huse 4000 indsatte. Det er kendt for at være et af de farligste og mest overfyldte fængsler i landet.

I 2013 efterlod et oprør i fængslet 15 døde.

Ifølge officielle tal fra december 2016 huser Bolivias fængsler flere end 15.000 indsatte, selv om de kun har kapacitet til 3730 indsatte.

/ritzau/AFP

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.