Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Australien indfører våbenamnesti efter ekstremistiske angreb

I tre måneder kan australiere indlevere ulovlige våben uden at blive retsforfulgt.

Australiere kan indlevere illegale skydevåben til myndigheder fra 1. juli uden at blive retsforfulgt.
Australiere kan indlevere illegale skydevåben til myndigheder fra 1. juli uden at blive retsforfulgt.

Australien vil indføre et tre måneder langt amnesti for folk, der har ulovlige våben.

Det sker, efter at landet har oplevet ekstremistiske angreb på det seneste, hvor ulovlige skydevåben er blevet brugt.

Det er første gang i mere end 20 år, at australske politikere tager sådan et skridt.

Den australske justitsminister, Michael Keenan, siger, at lokale kan indlevere illegale skydevåben til myndigheder fra 1. juli uden at blive retsforfulgt.

»Vi lever i en tid, hvor vores nationale sikkerhedsmiljø er blevet forringet. Desværre har vi set, at illegale skydevåben er blevet brugt i angreb i Australien,« siger han.

Australien har en af de mest strikse våbenlovgivninger i verden. Loven blev strammet gevaldigt, da en attentatmand dræbte 35 personer på øen Tasmanien i 1996.

Siden er antallet af mord med skydevåben faldet drastisk. Det har blandt andet fået flere amerikanske politikere til at anbefale, at man følger Australiens eksempel.

Siden Australien forbød alle halvautomatiske rifler og shotguns og indførte et restriktivt kontrolsystem over for ejere af skydevåben, er der ikke registreret et eneste masseskyderi i landet.

Alligevel anslog en rapport i 2016, at der er 260.000 illegale skydevåben i Australien.

Det var blandt andet et ulovligt våben, der blev brugt under et angreb mod en café i Sydney i 2014, hvor tre personer, inklusiv angrebsmanden, blev dræbt.

Tidligere på måneden blev et ulovligt våben også brugt, da en attentatmand dræbte en mand i en boligblok i Melbourne.

Gerningsmanden holdt derefter en kvinde som gidsel, før politiet dræbte ham.

Den australske premierminister, Malcolm Turnbull, betegnede efterfølgende episoden som terror.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.