Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Auktionshus fjerner tegning af svensk Muhammed-tegner

Den svenske tegner Lars Vilks donerede et værk til en auktion, som skulle rejse penge til kampen mod HIV. Men inden hammeren faldt, blev tegningen fjernet. »Censur,« mener Lars Vilks.

Lars Vilks er blevet overfaldet, han har været udsat for et brandattentat, og svensk politi har afsløret mordplaner i mod ham, fordi han har tegnet Muhammed som en hund. Da Berlingske besøgte ham sidste år, fortalte han, at han har en økse stående klar. Til selvforsvar.
Lars Vilks er blevet overfaldet, han har været udsat for et brandattentat, og svensk politi har afsløret mordplaner i mod ham, fordi han har tegnet Muhammed som en hund. Da Berlingske besøgte ham sidste år, fortalte han, at han har en økse stående klar. Til selvforsvar.

Det svenske auktionshus Bukowski bliver nu beskyldt for at udøve censur af kunstneren Lars Vilks, der tidligere har tegnet profeten Muhammed som en hund i en rundkørsel. 

Bukowski spurgte for noget tid siden Lars Vilks, om han ville donere en tegning til en auktion, hvor overskuddet skulle gå til kampen mod HIV. Det ville den svenske tegner gerne, han sendte et værk, og auktionshuset meddelte den godgørende begivenhed via en pressemeddelelse, hvor man skrev, at Lars Vilks ville deltage.

Men så begyndte klagerne ifølge Lars Vilks at strømme ind til auktionshuset: 

- Min kontaktperson fortalte, at man ville stå imod det, men til sidst bestemte man sig for at give efter. Tegningen blev censureret, fordi kunstnerens symbolværdi gav anledning til irritation, og fordi der forelå en trussel, skriver Lars Vilks på sin blog

I en ny og opdateret pressemeddelelse har Bukowski derfor slettet Lars Vilks navn fra listen over kunstnere, der bidrager til auktionen.

Tegneren tilføjer i blogindlægget, der bærer overskriften ”Og jeg fandt mig atter censureret”: 

- Det er ikke længere noget, der overrasker mig. 

Det samme skete for Kurt Westergaard 

Den danske Muhammed-tegner Kurt Westergaard har tidligere været ude i en lignende situation. I januar 2010 donerede den nu tidligere Jyllands-Posten-tegner en akvarel til en auktion, der skulle indsamle penge til ofrene for jordskælvet i Haiti.

Læs også: Westergaard udelukkes fra TV2-auktion

Auktionshuset Lauritz.com afviste dog at sælge Kurt Westergaards værk, fordi de ikke ønskede "at indlede eller ophede en given politisk eller religiøs debat”, og fordi man ikke længere kan separere ”Muhammedtegningerne og Kurt Westergaard.” 

Lauritz.com uddybede deres forklaring her:

- Tegningerne og personen er smeltet sammen. Vi har derfor ikke kunnet tage isoleret stilling til blot en ny tegning, men må tage stilling til den situation, der meget beklageligt er opstået omkring Kurt Westergaard. Med først Danmark og nu Kurt Westergaard som terror mål, kan vi ikke overskue konsekvenserne af et salg. Når vi ikke kan overskue konsekvenserne af et salg, kan vi heller ikke lave en risikobedømmelse – fx for vores medarbejdere. Og så sætter vi ikke en effekt på auktion.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra det svenske auktionshus Bukowski.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.