Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Atomkraftulykke koster Japan over 1200 milliarder kroner

Ifølge japansk avis bliver det dobbelt så dyrt som forventet at rydde op efter Fukushima-ulykken i 2011.

Fukushima er blevet ødelagt, efter at en tsunami i 2011 hærgede området og blandt andet forårsagede en atomulykke. Oprydningen bliver også dyr. Nu opjusterer den japanske regering skønnet til 20 billioner yen. Reuters/Toru Hanai
Fukushima er blevet ødelagt, efter at en tsunami i 2011 hærgede området og blandt andet forårsagede en atomulykke. Oprydningen bliver også dyr. Nu opjusterer den japanske regering skønnet til 20 billioner yen. Reuters/Toru Hanai

Tokyo. Myndighederne i Japan har næsten fordoblet sit skøn for omkostningerne knyttet til ødelæggelsen af et atomkraftværk i Fukushima i 2011.

Det skriver avisen Nikkei ifølge Reuters.

Den samlede regning vil ifølge det japanske handelsministerium løbe op i 20 billioner yen. Det svarer til cirka 1240 milliarder kroner.

Det enorme beløb dækker over kompensation til mange af de tusindvis af mennesker, som af frygt for udslip af radioaktivitet blev tvangsforflyttet fra området.

Desuden omfatter det oprensning i flere kilometers afstand fra værket samt sikring og nedlukning af dette.

I slutningen af 2013 skønnede ministeriet de samlede omkostninger til 11 billioner yen.

Det opjusterede skøn skyldes en forventning om væsentligt højere udbetalinger til ofre, der har sagsøgt energiselskabet Tepco, som stod for driften af værket.

Det samme gælder skønnene for oprensning samt nedlukning af værket.

Tepco har tidligere vurderet, at det risikerer at skulle af med 270 millioner kroner alene i kompensation.

Unavngivne kilder siger til den japanske avis, at en del af de øgede udgifter vil blive lagt oven i japanernes elregninger.

Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra handelsministeriet.

Den japanske regering har stillet et rentefrit låneprogram på ni billioner yen til rådighed for Tepco. Regeringen overvejer nu at øge lånerammen, skriver den japanske avis.

Katastrofen indtraf 11. marts for fem år siden. Det skete, efter at Japan blev ramt af det kraftigste jordskælv, som nogensinde er registreret i landet.

Skælvet havde en styrke på 9,0. Det udløste tre tsunamier, som satte atomkraftværket Fukushima-Daiichi , Japans største, ud af kraft.

Ulykken anses som den værste på et atomkraftværk siden ulykken i Tjernobyl. Den fandt sted et kvart århundrede tidligere.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.