Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Atomangreb? Så glem alt om balsam i håret

Man skal passe på håret, når atombomben falder, kan indbyggerne på Guam læse. I Indien er kastesystemet langtfra dødt, og Benjamin Netanyahus søn er mere bange for Black Lives matter-bevægelsen end for nynazister.

Det er ikke kun på Guam, men også som her i New Yorks gader, at man kan finde beskyttelsesrum mod atomangreb.
Det er ikke kun på Guam, men også som her i New Yorks gader, at man kan finde beskyttelsesrum mod atomangreb.

… radioaktive råd

På grund af den anspændte situation med Nordkorea har civilforsvaret på den lille amerikanske ø Guam, der blev truet med missilangreb af det kommunistiske diktatur, udsendt forholdsregler i tilfælde af atomangreb.

Et af de mere overraskende råd er, at man ikke bør vaske sit hår med balsam. Mens det er meget vigtigt at vaske sig grundigt med shampoo og sæbe, indeholder balsam elementer, der vil give strålingen bedre mulighed for at sætte sig fast gennem håret.

Det fortæller Andrew Karam, der er ekspert i radioaktiv stråling, og som i sin tid gjorde tjeneste på en atomubåd, til National Public Radio.

»Radioaktivitet er som at skifte en ble. Du har ikke lyst til at få noget på dig, men hvis du gør, skal du bare vaske det af og fortsætte dine gøremål,« siger han.

Man skal også holde sig fra lotion, fugtighedscreme og andre olieholdige produkter, fortæller han.

Selvsagt er det vigtigste at komme indenfor i en fart. Skulle man ikke være i nærheden af et beskyttelsesrum, skal man skynde sig ned i nærmeste kælder. Og så tage den med ro med kosmetikken.

… udstødelse

På papiret er det ulovligt at diskriminere folk på grundlag af det indiske kastesystem. Men en kvinde fra en høj kaste i Telangana-delstaten har måttet erkende, at der i dele af Indien stadig er meget langt fra de jura til de facto.

Hun er således blevet udstødt fra lokalsamfundet, efter at hun har formastet sig til at leje landbrugsjord ud til en dalit - såkaldt urørlig. Aftalen mellem Sama Indira, der er medlem af Reddy-højkasten, og hendes barndomsveninde, Koppaveli Lakshmi, er ellers ti år gammel, men da et andet medlem af Reddy-kasten for nylig købte jord ved siden af den, som »den urørlige« dyrkede, begyndte problemerne, skriver BBC.

Han var nemlig utilfreds med, at dalit-familien krydsede hans jord for at dyrke deres marker. Koppaveli Lakshmis høst er siden blevet ødelagt, og alle i lokalsamfundet risikerer nu en bøde på knap 500 kr., hvis de taler med Sama Indira. Det er dog ikke myndighederne, men det lokale råd, der har truffet den beslutning,

… Opbakning

USAs præsident Trump er blevet kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at give den radikale højrefløj skylden for weekendens dødelige uroligheder i Charlottesville, Virginia. Men nu får han støtte fra en uventet kant, skriver Times of Israel.

Yair Netanyahu, der som efternavnet antyder, er søn af Israels premierminister, skriver på Facebook: »Jeg er jøde, jeg er israeler. De nynazistiske afskum i Virginia hader mig og mit land, men de hører til i fortiden. Deres slags er uddøende.« Og han fortsætter: »Imidlertid gror bøllerne i Antifa (antifascister, red.) og Black Lives Matter, som hader mit land lige så meget (og også Amerika, efter min mening), sig stærkere og stærkere og er ved at blive super dominerende på amerikanske universiteter og i det offentlige rum.«

Den tidligere israelske udenrigsminister Tzipi Livni er en af mange israelske politikere, der ser lidt mere sort og hvidt på situationen: »Hvad angår racisme, antisemitisme og nazisme, er der aldrig to sider på lige fod. Der er godt og der er ondt. Og så er den ikke længere.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.