Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asylpresset på Europa holder ved: »Det er stærkt bekymrende«

Trods EUs flygtningeaftale med Tyrkiet og skærpet overvågning i Middelhavet er antallet af asylansøgere i EU i året, der er gået, stort set lige så højt som i 2015, hvor flygtninge- og migrantkrisen toppede.

Tæt på 988.000.

Så mange asylansøgninger blev der indgivet i EUs 28 medlemslande i de første tre kvartaler af 2016. Det viser nye tal fra Eurostat, EUs statistikkontor, og dermed er presset på Europa fra omverdenens flygtninge og migranter ikke stilnet af.

Måske vil det endelige tal for 2016 – altså med de sidste tre måneder indregnet – vise sig at være næsten lige så højt som i 2015, hvor flygtninge- og migrantkrisen for alvor ramte Europa, og hvor EUs medlemslande modtog over 1,2 millioner ansøgninger om asyl. I hvert fald har det dårligere vejr på Middelhavet i oktober, november og december ikke nævneværdigt nedbragt antallet af flygtninge og migranter, der stævner ud i overfyldte både fra Nordafrikas kyst med kurs mod Italien.

Tyskland topper

Langt de fleste ansøgere har søgt om asyl i Tyskland, der har modtaget omkring to tredjedele af det totale antal på 988.000 i hele EU. På andenpladsen kommer Italien med cirka 85.000 ansøgninger efterfulgt af Frankrig, der i de første ni måneder af 2016 fik rundt regnet 62.000 asylansøgninger.

Danmark tegner sig for knap 5.300 af det samlede antal asylansøgninger, og det placerer ifølge Eurostat Danmark på en 13. plads blandt alle EU-landene, når man holder antallet af asylansøgninger op mod befolkningens størrelse.

I 2015, da der for alvor gik hul på Europas ydre grænse – og især Grækenlands grænse mod Tyrkiet – kom Danmark ind på plads nr. 9 med rundt regnet 21.000 asylansøgninger. Og de knap 5.300 i løbet af hele ni måneder skal sammenholdes med de godt 11.400 ansøgninger, der blev indgivet i Danmark i de sidste tre måneder af 2015.

Den markante nedgang hænger sammen med EUs aftale med Tyrkiet fra foråret 2016, hvor de tyrkiske myndigheder mod milliarder af euro i økonomisk støtte nærmest fra den ene dag til den anden stort set fik standset trafikken af bådflygtninge over Ægæerhavet til Grækenland.

Faldet skyldes også lukningen af den såkaldte Balkan-rute, så flygtningene og migranterne nu har langt sværere ved at nå op til Nordeuropa. Men – understreger både regeringen og Socialdemokratiet, der støtter den førte asyl-politik – de kun 5.300 asylansøgninger skal også ses i sammenhæng med de asylstramninger, herunder karenstid for familiesammenføringer, som har gjort Danmark til et mindre attraktivt asylland.

»Det er stærkt bekymrende, at der stadig er så stort et asylpres på flere af EUs medlemslande, men det er glædeligt, at Danmark nu er nede på en 13. plads. For blot et par år siden – i 2014 – var Danmark på en femteplads over lande med flest asylansøgere,« siger Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.

95 ansøgninger i Slovakiet

Blandt de øst- og centraleuropæiske EU-lande har udlændingemyndighederne i især Estland og Slovakiet ikke haft meget at lave. Slovakiet modtog kun 95 asylansøgere i de første ni måneder af 2016, mens Estland fik 130.

Selv om det efter EUs aftale med Tyrkiet er blevet langt sværere for flygtninge og migranter fra Mellemøsten og Asien at få adgang til Europa, udgør syrerne fortsat den største gruppe asylansøgere – efterfulgt af afghanere og irakere.

Nu, hvor den travleste rute for flygtninge og migranter går via Nordafrika – især Libyen – til Italien, er det i højere grad personer fra Afrika syd for Sahara, der vil søge om asyl. Og her er flertallet for tiden flygtninge og migranter fra Nigeria.

Udsigter for 2017

I det kommende år vil der fortsat være pres på EUs ydre grænser. Især Italien må være forberedt på at modtage et stort antal flygtninge og migranter, fordi der ikke umiddelbart er udsigt til fred i Libyen, hvor væbnede grupper tjener til krigen som menneskesmuglere. Flygtninge og migranter fra Afrika, men også Mellemøsten bruger også i stigende grad Egypten som transitland, og i 2016 har Italien modtaget omkring 180.000 flygtninge og migranter.

Fra Tyrkiet kommer der også stadig flygtninge og migranter til Grækenland via Ægæerhavet, men slet ikke i samme antal som før EUs aftale med Tyrkiet. Og derfor vil EU strække sig langt for at få tyrkerne til at holde fast i aftalen.

»Men vi kan jo også se, hvor skrøbelig situationen i Tyrkiet er, og samtidig har vi ikke fået styr på menneskesmuglingen fra Nordafrika. Tværtimod er der sket en stigning i antallet af migranter, der når til Italien. Derfor håber vi i regeringen, at EU kan komme videre med den tyske idé om etablere sikre lejre i Nordafrika, så vi kan vende bådene om til havs,« siger Marcus Knuth.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.