Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asylpolitik kan blive en bombe under tyske regeringsforhandlinger

De skal forestille at være enige om udgangspunktet for Tysklands næste regering. Men nu truer udlændingepolitiske stridigheder med at afspore de skrøbelige regeringsforhandlinger mellem socialdemokrater og konservative

BMINTERN - epa06446407 Austrian Chancellor Sebastian Kurz (L) and German Chancellor Angela Merkel (R) stand side by side during a reception with military honors at the Chancellery in Berlin, Germany, 17 January 2018. EPA/TILL RIMMELE
BMINTERN - epa06446407 Austrian Chancellor Sebastian Kurz (L) and German Chancellor Angela Merkel (R) stand side by side during a reception with military honors at the Chancellery in Berlin, Germany, 17 January 2018. EPA/TILL RIMMELE

Tysklands socialdemokrater og det konservative CSU i Bayern er havnet i et gevaldigt skænderi om indholdet af den foreløbige aftale om asyl- og udlændingepolitik, som partierne indgik så sent som i fredags.

Efter intense drøftelser nåede lederne af de tyske socialdemokrater sidste uge til enighed med de konservative partier CDU og CSU i om at indlede officielle forhandlinger om et regeringssamarbejde. I en afsluttende erklæring lægger partierne sig fast på et årligt optag af mellem 180.000-220.200 asylansøgere i Tyskland.

Ikke desto mindre er partierne stærkt uenige om at udlægge teksten.

I Bayern bliver de konkrete tal udlagt som en politisk sejr og et regulært stop for asyl, hvis antallet af asylansøgere overskrider 220.000. Konservative CSU-politikere har siden flygtningekrisen i efteråret 2015 vedholdende krævet et årligt asylstop – en såkaldt ’Obergrenze’ - for asylansøgere. Det får den socialdemokratiske politiker Malu Dreyer til at anklage CSU for »propaganda«.

Hos socialdemokrater er der imidlertid modstand mod at betragte tallene  som andet end en vejledende rettesnor. Derfor svarer den partiformand Martin Schulz nu igen over for kritiske stemmer, der anklager den socialdemokratiske partitop for at bøje sig for hardlinerne i CSU.

»Kritikerne ved ikke, hvad de taler om«, siger Schulz i et interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung. »En øvre grænse ville være ensbetydende med en udhuling af asylretten eller flygtningekonventionerne. Sådan noget kan SPD ikke acceptere«.

Hver eneste flygtning, der kommer til Tyskland, skal fortsat have krav på at få sin asylansøgning behandlet, lyder det fra socialdemokraterne.

Dermed tyder meget på, at de asylpolitiske uenigheder kan blive en bombe under de i forvejen skrøbelige forhandlinger om en ny regering.

På søndag mødes socialdemokraterne til en ekstraordinær partikongres i Bonn, hvor de delegerede ved en afstemning skal tage stilling til spørgsmålet om regeringsdeltagelse på baggrund af fredagens afsluttende erklæring.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.