Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asylansøgninger i Europa er næsten halveret

EU samt Norge og Schweiz modtog sidste år 43 procent færre ansøgninger om asyl end i 2016. Samtidig får flere af ansøgerne nu afslag, og EUs grænsevagt skruer op for patruljeringen i Middelhavet

Vestafrikanske flygtninge og migranter i en overfyldt gumminbåd i havet ud for Libyen.
Vestafrikanske flygtninge og migranter i en overfyldt gumminbåd i havet ud for Libyen.

For andet år i træk siden det store migrant- og flygtningepres på Europa i 2015 falder antallet af asylansøgninger i de 28 EU-lande samt Norge og Schweiz - kendt som EU+.

Det oplyser Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) – et agentur under EU, der hjælper medlemslandene med at håndtere det fælles europæiske asylsystem.

»I 2017 registrerede EU+ 706.913 asylansøgninger. Det er 43 procent færre end i 2016 og andet år i træk med et fald i antallet af ansøgninger,« lyder det i årsopgørelsen fra EASO.

Den markante nedgang i antallet af asylansøgninger skyldes EU's flygtningeaftale med Tyrkiet fra marts 2016 og EU's støtte til den libyske kystvagt, der siden sidste forår er begyndt at standse både med migranter og flygtninge med kurs mod Europa.

Som Berlingske rapporterede i sidste måned registrerede Frontex - EU's Grænseagentur - sidste år 60 procent færre flygtninge og illegale migranter ved EU's ydre grænser sammenlignet med 2016 - i alt omkring 204.300 personer.

Trods det fald blev der i 2017 indgivet lidt flere asylansøgninger end i 2014 - året inden det store pres satte ind - og det viser, at indtaget af asylansøgere i de 28 EU-lande samt Norge og Schweiz forsat er »betydelig«, understreger EASO.

Langt flest syrere

Syrerne er fortsat – og for femte år i træk - den gruppe, der tegner sig for flest asylansøgninger. Over 98.000 ansøgninger sidste år, og selv om det betydeligt færre end i 2016, så er der dobbelt så mange syriske asylansøgninger end ansøgninger fra andre nationaliteter.
Asylansøgere fra Irak indleverede i 2017 over 40.000 ansøgninger, og det samme gælder ansøgere fra  Afghanistan og Nigeria, hvor de islamistiske oprørsgrupper, Taleban og Boko Haram, fortsat spreder død, ødelæggelse og ustabilitet.


I seks af de andre lande på top ti listen er der ikke egentlig borgerkrig - om end der er masser af andre problemer, der kan begrunde en asylansøgning, såsom politisk forfølgelse. De seks lande er Pakistan, Eritrea, Bangladesh, Iran, Guinea og Albanien, og ikke mindst det store antal asylansøgere fra det lille Balkan-land er opsigtsvækkende, fordi de stort set ikke har en chance for at få opholdstilladelse i EU-landene, der betragter Albanien som ”sikkert.” Det gælder eksempelvis  Frankrig, hvor albanerne sidste år var en af de nationaliteter, der afleverede fleste asylansøgninger.
Samlet set endte sagsbehandlingen i første instans af alle asylansøgningerne i de 30 europæiske lande med et ja i 40 procent af sagerne, og dermed var anerkendelsesprocenten 17 procent lavere end i 2016.

Mere overvågning i Middelhavet.

Mens EU's asylstøttekontor EASO samlet set konstaterer et fortsat »betydeligt« pres på Europas ydre grænser, skærper EU-landenes fælles grænsevagt, Frontex, nu overvågningen - ikke mindst i Middelhavet.
Det meddelte Frontex i går, hvor operation Triton, der blev søsat i 2014, blev afløst en operation Themis. Frontex vil nu have flere skibe til rådighed og og udvide overvågningen, så den ikke bare omfatter de gamle ruter fra Tyrkiet over Ægæerhavet til Grækenland og fra Libyen over Middelhavet til Italien. Frontex vil også patruljere i havet ud for Algeriet, Tunesien, Egypten og Albanien.


»Operation Themis vil bedre afspejle de skiftende mønstre i migrationen og i den grænseoverskridende kriminalitet,« siger direktøren i Frontex, Fabrice Leggeri.
Samtidig vil grænsevagterne i Frontex skrue op for sikkerheds-screeningen af flygtninge og migranter i EU's såkaldte hotspots. Det er er særlige lejre - blandt andet på de græske øer og på Sicilien - hvor flygtninge og migranter, der pågribes, holdes tilbage, mens deres sager undersøges.
»Sikkerhedskomponenten« i Operation Themis vil inkludere indsamling af efterretninger og andre skridt med det formål at afsløre fremmed-krigere (også kendt som Syriens-krigere, red.) og andre terrortrusler ved de ydre grænser, forklarer Frontex-direktøren.
Rednings- og eftersøgningindsatsen i Middelhavet vil dog fortsat være »en afgørende del« af grænsevagternes arbejde, påpeger Fabrice Leggeri.
Sidste år var fartøjerne fra Frontex sammen med blandt andre de humanitære organisationers redningsskibe med til at redde 38.000 flygtninge og migranter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.