Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asylansøgere på Lesbos går fra »livstruende« levevilkår til hjemmebiograf og egen vandpibecafe

Sidst vi hørte om den græske ø Lesbos, var tre asylansøgere døde på bare en uge i de hårde levevilkår i Moria-lejren. Det fik en mand til at vågne op og beslutte sig for, at han ville skabe et lille paradis på Lesbos midt i al elendigheden.

Et barn leger i sneen i Kara Tepe-lejren på Lesbos efter det voldsomme snevejr i januar i år.
Et barn leger i sneen i Kara Tepe-lejren på Lesbos efter det voldsomme snevejr i januar i år.

Hvorfor skal det at være asylansøger kun hænge sammen med at leve i elendighed i tvivlsomme lejre – uden alle de skønne ting, der giver livet farver?

Sådan tænkte Michael Raber, der i dag har velgørenhedsorganisationen, Schwizerchrüz, og er tidligere IT konsulent fra hovedstaden Bern i Schweitz. Hans familie holdt altid ferie på den græske ø Lesbos, som er en af de øer, der er absolut hårdest ramt af asylansøgere, der ankommer i både fra Tyrkiet.

Da flere asylansøgere pludselig døde i flygtningelejren Moria, efter at have boet i sommertelte dækket af sne vinteren over, besluttede Raber at rykke organisationen til Lesbos fra Thessaloniki i det nordlige Grækenland. Han ville vende op og ned på asylansøgernes livskvalitet.

Efter først at have samlet penge ind fra venner og bekendte gennem Facebook, begyndte Schwizerchrüz at tale med borgmesteren, repræsentanter for lokalsamfundet og forretningsfolk – og så gik det hurtigt.

»Alle var enige om, at det der var brug for, var et sted, hvor flygtninge ville holde dem selv i gang og undgå konflikter. Vi bygger et sted, som man slet ikke forbinder med en flygtningelejr,« fortæller Raber til det græske medie Ekathimerini.

Det nye asylcenter, som forventes at åbne i de kommende dage er over 6.000 kvadratmeter stort og ligger lidt over en halv time væk fra Moira-lejren. Centret er bygget af flygtningene selv med hjælp fra frivillige fra Schwizerchrüz og hedder »En stor familie«.

Her kan flygtningene få et afbræk fra de barske lejre, der er blevet kritiseret voldsomt for deres uacceptable levevilkår – og i stedet smage lidt på det at leve igen.

Centret indeholder blandt andet en kaffebar med vandpiber, en hjemmebiograf, et bibliotek og en stor have.

»En stor familie« koster i alt knap halvanden million kroner – inklusiv husleje for det første år. Og organisationen O Allos Anthropos har givet de første 1.000 portioner mad til asylansøgerne, når centret åbner.

»Schweizerne er rigtig gode til at organisere, mens grækerne er gode til gæstfrihed, så fantastiske ting kan komme ud af det her samarbejde,« siger journalisten Achilleas Perklaris, der arbejder for Schwizerchrüz – til Ekathimerini.

Og selv om »En stor familie« først så småt er ved at åbne dørene ind til vandpibeparadiset, har projektet allerede skabt glæde blandt asylansøgerne, der har hjulpet til med at få det på benene.

»Vi elsker at få lov at bruge vores hænder. Og jeg er sikker på, at det her sted vil blive fantastisk, når det er færdigt,« fortæller den 27-årige afghaner Beri Kinta til det græske medie.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Grækenland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.