Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Assad vil forhandle om alt ved fredsforhandlinger

- Min position er knyttet til forfatningen. Diskussion om min rolle er en forfatningsdiskussion, siger Assad.

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, siger, at hans regering er parat til at forhandle om "alting" ved planlagte fredsforhandlinger i Kasakhstan, men han siger, at det stadig er uklart, hvem der skal repræsentere oppositionen. Reuters/Sana
Den syriske præsident, Bashar al-Assad, siger, at hans regering er parat til at forhandle om "alting" ved planlagte fredsforhandlinger i Kasakhstan, men han siger, at det stadig er uklart, hvem der skal repræsentere oppositionen. Reuters/Sana

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, siger, at hans regering er parat til at forhandle om "alting" ved planlagte fredsforhandlinger i Kasakhstan.

Men han siger, at det stadig er uklart, hvem der skal repræsentere oppositionen.

Der er ikke fastsat nogen dato for fredsforhandlingernes begyndelse i Kasakhstans hovedstad, Astana. Disse forhandlinger finder sted ud over de forhandlinger, som er under forsæde af FN i Genève.

Assad erkender, at våbenhvilen ikke bliver overholdt. Den er forhandlet på plads under ledelse af Rusland og Tyrkiet.

Ifølge Assad er hærens vigtigste opgave netop nu at genvinde kontrollen over et område nær Damaskus. Her kontrollerer oprørsgrupper de vigtigste vandforsyning til storbyen.

Til et spørgsmål om, hvorvidt det syriske regime er indstillet på at forhandle om Assads position som præsident, svarer den syriske leder:

- Ja, men min position er knyttet til forfatningen. Hvis de ønsker at diskutere dette punkt, så må de diskutere forfatningen, siger Assad.

Han antyder, at enhver forfatningsændring må lægges ud til en folkeafstemning. Herefter er det op til den syriske befolkning at vælge landets præsident.

Våbenhvilen omfatter ikke den militante gruppe Islamisk Stat og radikale jihadistgrupper.

FN advarer om, at mange børn er i fare for at blive angrebet af smitsomme, vandbårne sygdomme i Damaskus. Der har næsten ikke har været noget rindende vand i byen i to uger.

- Det vækker dyb bekymring, at børn kan få smitsomme vandbårne sygdomme, fordi de drikker beskidt vand, siger Christophe Boulierac, talsmand for FN's børneorganisation, Unicef.

5,5 millioner mennesker i Damaskus har kun vand til lige at opretholde livet. FN har flere gange i denne uge advaret om faren for udbrud af alvorlige sygdomsepidemier i den syriske hovedstad.

Børn må i frostgrader stå i kø og vente på vand i op til to timer.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.