Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arktis kan udlede ekstremt stærk drivhusgas

Et nyt studie afslører, hvordan tøende arktisk tørv udleder store mængder nitrogenoxid – en »overset« drivhusgas, der er næsten 300 gange så potent som CO2.

Arkivfoto: Et nyt studie afslører, hvordan tøende arktisk tørv udleder store mængder nitrogenoxid – en »overset« drivhusgas, der er næsten 300 gange så potent som CO2.
Arkivfoto: Et nyt studie afslører, hvordan tøende arktisk tørv udleder store mængder nitrogenoxid – en »overset« drivhusgas, der er næsten 300 gange så potent som CO2.

I takt med at evidensmængden for effekterne af de menneskeskabte klimaforandringer vokser, stiger forskernes forståelse af de mange efterfølgende processer, der kan forværre dem yderligere: De såkaldte positive feedbackmekanismer.

Positive feedbackmekanismer er de uønskede følgeeffekter af en varmere klode (en negativ feedbackmekanisme virker stabiliserende, mens en positiv feedbackmekanisme forstærker et udsving).

Én af disse positive feedbackmekanismer bliver dokumenteret i et nyt studie, der gransker udledningen af drivhusgassen nitrogenoxid (NO2), som ligger gemt i permafrosten i den arktiske region.

Adskillige studier har rapporteret om de kæmpestore mængder af CO2, der ligger fanget i permafrosten i Arktis, og den risiko de udgør.

Kun få har set nærmere på den endnu mere potente slægtning, nitrogenoxid, der er næsten 300 gange så kraftigt virkende som CO2 til at holde på varmen fra Solen og opvarme kloden.

Det nye studie viser, at udledningen af nitrogenoxid bliver fem gange større i takt med, at den arktiske jordbund tør op.

»Det er studiets hovedbudskab: Permafrosten udleder store mængder af nitrogenoxid over store dele af Arktis, men der er kun ganske få målinger, der sætter tal på, hvor meget der bliver udledt,« forklarer Carolina Voigt, der er hovedforfatter på studiet og ph.d.-studerende ved Institut for Biologi og Miljøvidenskab ved Universitetet i Østfinland, til Videnskab.dk.

Studiet har sat tal på, hvor meget NO2 den arktiske tørv udleder. Tallene er baseret på analyser af indsamlede jordbundsprøver i Finsk Lapland. I laboratoriet ved Universitetet i Lund tøede Carolina Voigt og hendes kollegaer langsomt tørven op, mens de målte, hvor meget NO2 der blev udledt.

Den optøede tørv udledte fem gange så meget af den potente drivhusgas som den frosne jordbund.

Selvom Carolina Voigt ikke var i stand til at estimere, hvor meget drivhusgas hele den arktiske region risikerer at udlede, kunne hun identificere de områder, der er mest sårbare overfor optøningen og derigennem også kilden til fremtidig udledning af NO2.

Dette område dækker helt op til 1/4 af hele den nordlige cirkumpolare permafrost region, der strækker sig fra det centrale Norge, henover Sibirien og hele vejen til Canada.

Ti procent af dette område – der dækker cirka 1,9 millioner km2 – består af tørvemoser med en jordbund, der ligner den, som Carolina Voigt indsamlede i Finland, og som hun identificerede som det mest sandsynlige hotspot for fremtidig NO2-udledning.

»Jordbunden indeholder et stort lager af nitrogen, der er udviklet i tørven, og som visse steder er flere meter tyk og mange tusind år gammel. I takt med at jordbunden tør op, bliver nitrogenlageret gradvist udledt,« forklarer Carolina Voigt, til Videnskab.dk.

Du kan læse resten af artiklen her: Store dele af Arktis kan udlede ekstremt potent drivhusgas

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.