Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arkæologer udgraver tempel fra aztekernes tid i Mexico City

Der er i Mexico City blandt andet fundet ruiner fra et stadion, der blev brugt til et drabeligt boldspil.

Midt i Mexico City har arkæologer fundet resterne af et tempel, dedikeret til den azteciske vindgud.
Midt i Mexico City har arkæologer fundet resterne af et tempel, dedikeret til den azteciske vindgud.

Et gigantisk aztekertempel, der angiveligt blev bygget som en hæder til vindens gud, er blevet fundet i hjertet af Mexico City.

På samme tid har arkæologer også fundet en bane, der er blevet brugt til et dødeligt boldspil, i kort afstand fra templet.

Det historiske fund blev offentliggjort onsdag, hvor journalister fik en rundtur i templet og den nærliggende boldbane.

Historiske dokumenter tyder på, at den spanske erobrer Hernán Cortés første gang overværede det aztekiske boldspil på banen i 1528, da han blev inviteret af den sidste aztekiske kejser, Moctezuma.

Cortés afsatte og henrettede siden den aztekiske kejser.

Historikere mener, at spillerne brugte deres hofter til at holde en bold i spil.

Arkæologer fandt 32 sæt menneskelige halshvirvler på stedet. Det er højst sandsynligt resterne af folk, der er blevet halshugget som en del af spillets ritual.

Der er kun en lille del af tilskuerpladserne tilbage. Arkæologer anslår, at banen har været 50 meter lang.

Templet er en gigantisk halvcirkel, der i sin tid har målt 34 meter på det længste led og fire meter i højde.

Den enorme Mexico City blev bygget oven på aztekernes hovedstad, Tenochtitlán.

Mexico Citys historiske centrum bliver af samme årsag kaldt »det store tempelområde«.

»Denne opdagelse er en ny mulighed for at fordybe os i den prægtige by Tenochtitlán,« siger Mexicos kulturminister, María Cristina García.

Et hotel, der tidligere stod på området, hvor ruinerne nu er blevet opdaget, kollapsede i 1985 som følge af et katastrofalt jordskælv, der var skyld i tusindvis af dødsfald.

Hotellets ejere opdagede efterfølgende de ældgamle ruiner og underrettede myndighederne.

Arkæologer mener, at templet blev bygget mellem årene 1486 og 1502.

Det er planen, at ruinerne skal åbnes for offentligheden.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.