Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arkæologer finder otte mumier i gammel grav: »Vigtig opdagelse«

Fundet af mumier lidt uden for Luxor betegnes som en vigtig opdagelse. Udgravningerne fortsætter.

Eksperter er i gang med at undersøge de sarkofager med mumier og skulpturer, der blev fundet i en grav uden for Luxor. Graven menes at være 3500 år gammel. Scanpix/Stringer
Eksperter er i gang med at undersøge de sarkofager med mumier og skulpturer, der blev fundet i en grav uden for Luxor. Graven menes at være 3500 år gammel. Scanpix/Stringer

Egyptiske arkæologer har udgravet mindst otte mumier i farverige sarkofager af træ i en grav, der menes at være omkring 3500 år gammel.

Fundet af mumierne lidt uden for byen Luxor betegnes som en »vigtig opdagelse«.

I første omgang meddelte de egyptiske myndigheder, at de havde fundet seks mumier. Men senere viste det sig, at der var to mere.

»Der er ti kister og otte mumier. Udgravningen fortsætter,« siger Mostafa Waziri, der er leder af den arkæologiske udgravning.

Sammen med mumierne har arkæologerne fundet over 1000 skulpturer i graven. De blev ofte lagt ned til de døde for at hjælpe dem videre i det hinsides.

Sarkofagerne er dekoreret med farverige tegninger og udskæringer af de dødes ansigter.

For de flestes vedkommende er de gamle kister velbevarede, selv om nogle af dem er flækket efter at have ligget i graven i tusindvis af år.

Arkæologerne har også fundet hvide, orange, grønne og mønstrede potter i graven.

Fundet blev gjort nær Luxor, som årligt besøges af et stort antal turister, men på den anden side af floden Nilen.

Mange af de gamle egyptiske faraoer blev begravet her, blandt andre også Tutankhamun.

Arkæologerne har ud fra tegninger i loftet af graven vurderet, at den er omkring 3500 år gammel.

Der er fundet yderligere et rum i den store grav, men det er endnu ikke udgravet, oplyser Egyptens ministerium for antikviteter.

Gravene og de gamle templer omkring Luxor har længe været en af Egyptens helt store turistattraktioner.

Men antallet af besøgende i Egypten er faldet drastisk siden de politiske uroligheder, der i februar 2011 væltede landets mangeårige præsident, Hosni Mubarak.

Nu håber Egyptens antikvitetsminister, Khaled el-Enany, at opdagelsen af de nye mumier kan være med til at tiltrække turisterne igen.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.