Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arkæologer finder 17 mumier i egyptiske katakomber

For anden gang på kort tid er en arkæologisk udgravning stødt på mumier i Egyptens katakomber.

Arkivfoto. Arkæologer i Egypten har fundet 17 mumier i Minya-provinsen. an/Photo by Aladin Abdel Naby REUTERS
Arkivfoto. Arkæologer i Egypten har fundet 17 mumier i Minya-provinsen. an/Photo by Aladin Abdel Naby REUTERS

Arkæologer i Egypten har fundet 17 mumier i Minya-provinsen syd for Kairo. Det oplyser landets ministerium for udforskning og bevaring af Egyptens historie lørdag.

»Vi har fundet katakomber, der rummer flere mumier,« siger Salah al-Kholi, der er professor ved universitetet i Kairo og leder udgravningen.

Mumierne, der ikke menes at være lig af kongelige, blev fundet i underjordiske korridorer.

Egyptens antikvitetsminister, Khaled el-Enany, kalder fundet unikt for det centrale Egypten.

Også Mohamed Hamza, der er leder af Kairo Universitets center for udgravninger, er begejstret. Han omtaler opdagelsen som »vigtig og uden fortilfælde« i området.

Også i sidste måned blev der opdaget egyptiske mumier i farverige sarkofager af træ.

Her var der tale om otte mumier fundet i en grav, der menes at være omkring 3500 år gammel. De blev fundet lidt uden for byen Luxor.

I første omgang meddelte de egyptiske myndigheder, at de havde fundet seks mumier. Men senere viste det sig, at der var to mere.

Sammen med mumierne fandt arkæologerne i april over 1000 skulpturer i graven. De blev ofte lagt ned til de døde for at hjælpe dem videre i det hinsides.

Gravene og de gamle templer omkring Luxor har længe været en af Egyptens helt store turistattraktioner.

Men antallet af besøgende i Egypten er faldet drastisk siden de politiske uroligheder, der i februar 2011 væltede landets mangeårige præsident, Hosni Mubarak.

Antikvitetsminister Khaled el-Enany håber, at opdagelsen af de nye mumier kan være med til at tiltrække turisterne igen.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.