Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arabisk Liga opfordrer til fælles front mod Iran

Vi vil ikke tøve med at forsvare os over for Iran, siger saudisk udenrigsminister efter missil mod Riyadh.

Saudi-Arabiens udenrigsminister Adel al-Jubeir (til højre) og Kuwaits udenrigsminister Sabah Al-Khalid Al-Hamad Al-Sabah på det ekstraordinære møde i Den Arabiske Liga.
Saudi-Arabiens udenrigsminister Adel al-Jubeir (til højre) og Kuwaits udenrigsminister Sabah Al-Khalid Al-Hamad Al-Sabah på det ekstraordinære møde i Den Arabiske Liga.

På et ekstraordinært møde for udenrigsministrene i Den Arabiske Liga søndag blev der rettet skarp kritik af Iran og de shiamuslimske allierede i Hizbollah-bevægelsen.

Ministrene blev på mødet i Egyptens hovedstad, Kairo, opfordret til at gøre fælles front mod Irans forsøg på at blande sig i arabiske anliggender.

Spændingerne i regionen har været voksende de seneste uger mellem det sunnimuslimske Saudi-Arabien og det shiamuslimske Iran.

Det fik ekstra næring, efter Libanons premierminister, Saad al-Hariri, der er sunni, i starten af november dukkede op i Saudi-Arabien og herfra meddelte, at han træder tilbage.

Han begrundede det med, at han følte sig truet på livet af Hizbollah.

-Kongedømmet (Saudi-Arabien red.) vil ikke stå passivt og se til og vil ikke tøve med at forsvare sin sikkerhed, lød det fra den saudiske udenrigsminister, Adel Jubeir.

- Vi må stå sammen, lød hans appel.

Hizbollah deltager i krigen i Syrien som præsident Bashar Al-Assads allierede. Saudi-Arabien har senest anklaget Hizbollah for at have haft en rolle, da Houthi-oprørere i Yemen tidligere på måneden affyrede en raket, der var rettet mod den saudiske hovedstad, Riyadh.

Iran afviser beskyldninger om, at det har leveret raketten til Houthi-oprørerne.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.