Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Appeldomstol skal høre nye argumenter for indrejseforbud

USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen forventer, at appelsag om Donald Trumps indrejseforbud kan vare flere uger.

Protesters hold placards during a rally against U.S. President Donald Trump's immigration policies outside the U.S. embassy in Berlin, Germany February 4, 2017. REUTERS/Pawel Kopczynski
Protesters hold placards during a rally against U.S. President Donald Trump's immigration policies outside the U.S. embassy in Berlin, Germany February 4, 2017. REUTERS/Pawel Kopczynski

Washington. Hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, skal gøre sig forhåbninger om at få et kontroversielt indrejseforbud genindført, skal hans regering diske op med flere og bedre argumenter.

Det vurderer Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

- Trumps justitsministerium skal finde nye argumenter for, hvorfor et så bredt indrejseforbud er begrundet. For begrundelsen i national sikkerhed er allerede blevet afvist, siger lektoren.

Donald Trump indførte forrige fredag et indrejseforbud mod syv landes befolkninger, som overvejende er muslimer. Også flygtninge blev nægtet indrejse.

En uge efter ophævede en føderal dommer i Seattle forbuddet med øjeblikkelig virkning. Det skete på baggrund af klager over præsidentens dekret.

Dommerens begrundelse var blandt andet, at der ikke er nogen aktuel trussel mod USA, som begrunder et forbud mod netop de lande. Det gælder Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen.

Det amerikanske justitsministerium ankede dommerens afgørelse til en appeldomstol. Søndag formiddag dansk tid har domstolen afvist at genindføre indrejseforbuddet, mens ankesagen bliver behandlet.

Ifølge Niels Bjerre-Poulsen skal Trump-regeringen nu dokumentere under ankesagen, at befolkningerne fra de syv pågældende lande udgør en særlig trussel mod den nationale sikkerhed.

Normalt vil der gå omkring en måned, før appeldomstolen begynder at høre partsindlæg i sådan en sag. Men der er ifølge lektoren fra SDU eksempler på sager, der behandles hurtigere.

- Jeg ved ikke, om det amerikanske justitsministerium kan fremlægge argumenter for, at sagen skal behandles hurtigere end normalt, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Sagen kan ende i USA's højesteret, hvis retten selv beslutter at gå ind i sagen. Det gør den kun, hvis der er et fundamentalt forfatningsmæssigt aspekt involveret.

Ellers vil sagen blive afsluttet ved den lavere domstol.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.