Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Apartheids dødspatrulje-leder løslades før tid

Eugene de Kock har tilstået mere end 100 tilfælde af mord og tortur mod sorte aktivister under Apartheid i Sydafrika. Han blev idømt ti livstidsdomme og 212 år i fængsel, men løslades nu før tid.

Eugene de Kock fik øgenavnet »Prime Evil« for den meget aktive rolle, han spillede i at lemlæste og myrde aktivister, der kæmpede mod det hvide styre i Sydafrika under Apartheid.

Efter at have afsonet 20 år af sin dom bliver han nu prøveløsladt, skriver BBC.

Grunden til. at de Kock får lov at komme ud i friheden igen. er for at fremme nationens genopbygning, siger Sydafrikas justitsminister Michael Masutha, der også understreger, at beslutningen om at løslade de Kock er sket i tråd med Sydafrikas forfatning.

Det forbliver hemmeligt, hvor og hvornår Eugene de Kock bliver løsladt, skriver BBC.

Eugene de Kock er tidligere oberst og var leder af den berygtede Vlakplaas politienhed. Han vidnede foran Sandheds- og Forsoningskommissionen (Truth and Reconciliation Commission, TRC, red.) efter Apartheid og her tilstod han mere end 100 tilfælde af mord, tortur og bedrageri og tog fuldt ansvar for de aktiviteter, som hans hemmelige deling stod bag.

Under høringerne foran TRC beskrev han mordene på en lang række ANC-medlemmer i lande som Lesotho, Swaziland, Zimbabwe og Angola, hvor mange levede i eksil og ANC havde træningslejre, og pegede på sin overordnede som manden bag dem.

Tidligere ærkebiskop Desmond Tutu, der var formand for TRC, siger, at beslutningen om at løslade Eugene de Kock er en milepæl i Sydafrikas vej mod forsoning.

I 2007 langede Eugene de Kock, i et radiointerview fra fængslet, ud efter Sydafrikas sidste hvide præsident Frederik Willem de Klerk, som han beskyldte for at have hænder »gennemblødt af blod« for at have beordret specifikke mord. De Klerk, der modtog Nobels Fredspris i 1993 sammen med Nelson Mandela, benægter beskyldningerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.