Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Apartheidbekæmper og politiker Winnie Mandela er død

Winnie Mandela var sin mand Nelson Mandelas stærke ledsager i kampen mod Sydafrikas apartheidstyre

(ARKIV) Winnie Mandela.
(ARKIV) Winnie Mandela.

Winnie Mandela, afdøde Nelson Mandelas tidligere kone, er død.

Det oplyser hendes personlige assistent ifølge Reuters. Hun blev 81 år.

»Hun døde fredsommeligt efter længere tids sygdom, der havde bragt hende på hospitalet flere gange siden starten af året,« lyder det i en udtalelse fra familien.

Hendes fulde navn var Winnie Madikizela-Mandela. Hun blev en meget fremtrædende figur under kampen mod det hvide apartheidstyre i Sydafrika.

Ikke mindst i de 27 år, hvor hendes mand Nelson Mandela sad fængslet, størstedelen af tiden på Robben Island.

Parret var sammen igen, da Nelson Mandela blev frigivet i 1990, og da han i 1994 blev valgt til Sydafrikas præsident.

Men parret blev skilt i 1996, da hun politisk forsøgte at gå egne veje.

Fra at have været en af Sydafrikas mest frygtløse aktivister i kampen mod apartheid udviklede hun sig til at blive et kontroversielt parlamentsmedlem, som mange kaldte sin egen værste fjende.

Opvæksten i Sydafrikas Eastern Cape-provins var mere velstillet end hovedparten af Sydafrikas sorte befolkning.

Nomzamo Winifred Zanyiwe Madikizela, som hun blev døbt, mødte derfor først landets reelle fattigdom, da hun som ung arbejdede som socialarbejder på Baragwanath-hospitalet i ghettoområdet Soweto.

I 1957 mødte hun den unge advokat Nelson Mandela. De to blev gift året efter og fik hurtigt døtrene Zenani og Zindzi.

Da Nelson Mandela i 1962 blev fængslet for sin og partiet ANC's kamp mod raceadskillelse i landet, blev hans hustru et af de mest åbenmundede talerør for Sydafrikas undertrykte sorte.

De mange års kamp gjorde Winnie Mandela hård og hendes metoder ligeså.

Hun dannede The Mandela United Football Team, der fungerede som hendes bodyguards og ikke, som navnet kan antyde, et fodboldhold.

Gruppens hårdhændede metoder kostede angiveligt den 14-årige Stompie Moeketsi livet i 1988, hvor han blev bortført og dræbt. Winnie Mandela blev anklaget for mordet, men kun dømt for kidnapningen.

Hele sagen sværtede hendes kamp for frihed til.

I 2007 blev Winnie Mandela medlem af ANC's eksekutivkomité. Fra maj 2009 og frem til sin død var hun medlem af Sydafrikas parlament.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.