Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Antiterrorchef: Vi har fat i Manchester-bombers netværk

Vi har fat i nogle "nøglespillere", og der kan ske flere anholdelser, siger chef for britisk antiterrorpoliti.

Britisk politi mener, at det har fået fat i en stor del af Manchester-bombemandens netværk. Den britiske storby er i dyb sorg over mandagens angreb, der kostede 22 mennesker livet. Reuters/Andrew Yates
Britisk politi mener, at det har fået fat i en stor del af Manchester-bombemandens netværk. Den britiske storby er i dyb sorg over mandagens angreb, der kostede 22 mennesker livet. Reuters/Andrew Yates

Britisk politi mener, at det har »fået fat i en stor del« af Manchester-bombemandens netværk.

Det siger lederen af det britiske politis antiterrorenhed, Mark Rowley, ifølge Sky News.

Han tilføjer over for tv-stationen, at han er overbevist om, at politiet har fat i nogle »nøglespillere«, og at det er sandsynligt, at der vil komme flere anholdelser.

Tidligt fredag morgen oplyste politiet i Manchester, at endnu en person er anholdt i forbindelse med efterforskningen af mandagens bombeangreb i byen.

Det er den tiende anholdelse i sagen.

Tidligere er en mand og en kvinde blevet løsladt igen uden at være sigtet. Dermed er otte mænd nu tilbageholdt.

»Disse anholdelser er meget betydningsfulde. Vi er meget glade for, at vi har hænderne omkring nogle af nøglespillerne, som vi er bekymrede for,« siger Mark Rowley i en udtalelse til pressen.

En selvmordsbomber tog mandag aften mindst 22 personer med sig i døden i Manchester Arena, da han udløste en sprængladning lige efter afslutningen på en koncert med popstjernen Ariana Grande.

Omkring 21.000 tilskuere var til koncerten.

Politiet mener at have identificeret gerningsmanden, der er født i England af libyske immigranter.

I Libyens hovedstad, Tripoli, anholdt myndigheder forleden faren og en bror til den formodede massemorder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.