Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Antallet af omkomne fordoblet ved verdenskendt dykkerspot

Sidste år mistede dobbelt så mange personer livet på Great Barrier Reef som året før. Alene de sidste tre måneder af 2016 omkom fem personer ved revet.

De seneste måneder har flere turister mistet livet ved en af Australiens største turistattraktioner Great Barrier Reef.

Alene i 2016 er ti personer omkommet, heraf fem i løbet af årets sidste tre måneder. Det skriver ABC News.

Ifølge de lokale myndigheder i Great Barrier Reef Marine Park er det en fordobling sammenlignet med året før.

En del af de døde personer var ældre, og flere havde i forvejen helbredsmæssige skavanker, mens andre var erfarne dykkere og svømmere.

Derfor overvejer myndighederne i marineparken at indføre strammere regler for sikkerheden.

»Vi skal være meget forsigtige, så vi ikke kommer til at diskriminere på alder eller træffe en beslutning, der ikke er belæg for,« siger talsmand for Marine-parken Col McKenzie til ABC.

Område plaget af jellyfish

I torsdags mistede en 60-årig mand, der var en erfaren dykker, livet ved den del af revet, der hedder Moore Reef, skriver australske News.com. Han er dermed den 11. omkomne på lidt over et år.

 

Manden døde angiveligt af et hjertetilfælde, mens han hang i en redningsvest et par meter fra en båd. Fox News skriver dog, at han døde i et område, der er mistænkt for at være særligt plaget af dødelige gopler - de såkaldte jellyfish.

Midt i december blev en livløs 75-årig japansk kvinde hevet op af havet samme sted.

Verdens største koralrev

Koralrevet, der er verdens største af sin slags, strækker sig 2.000 km langs Australiens østkyst fra Cairns i nord, og kan ses fra rummet.

Revet besøges hvert år af over to millioner turister, der sejler, snorkler og dykker rundt blandt koral og havdyr. Det er i dag på UNESCOs verdensarvsliste.

Revet er dog under hårdt pres på grund af de mange turister, og sidste år udkom en kritisk rapport, der kortlægger de mange skader, revet har fået.

De store skader på revet har fået den australske regering til at vedtage en langsigtet plan for, hvordan revet sikres på sigt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.