Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anmeldere hungrer efter næste afsnit af Game of Thrones

Sæsonpremieren af den meget omtalte tv-serie Game of Thrones henrykker alverdens anmeldere.

Det nyeste afsnit af Game of Thrones vækker glæde hos anmeldere verden over.
Det nyeste afsnit af Game of Thrones vækker glæde hos anmeldere verden over.

Det er en af verdens mest populære tv-serier, der natten til mandag tog hul på sin sjette sæson i en stort anlagt verdenspremiere.

Fantasyserien Game of Thrones, der blandt andre har danske Nikolaj Coster-Waldau i en af hovedrollerne, har været ventet af millioner af fans verden over.

Men også verdenspressen har ventet i spænding på, hvad der skulle ske med Jon Snow, Sansa Stark, Daenerys Targaryen og alle de andre.

Og da spændingen var forløst, kunne anmelderne lovprise seriens nyeste afsnit, der også var første afsnit, hvor tv-seriens handling overhalede handlingen fra seriens fader, George R.R. Martins, bøger.

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes er vilde med det nyeste afsnit af Game of Thrones.

- Der sker en masse ting i Game of Thrones, som vi aldrig har set i George R.R. Martins bøger, skriver anmelder Erik Kain.

- Afsnittet var et stærkt og overraskende gensyn med serien, og selv om jeg ikke er overvældet over et par af skæbnerne, er jeg sikker på, at denne sæson bliver godt tv. Os bogorme må simpelthen acceptere, at tv-serien nu lever sit eget liv, skriver Erik Kain.

I Storbritannien er man også henrykte.

- Det var lige sådan et rystende afsnit, som serien havde brug for at starte sin nye sæson med, skriver den britiske avis The Telegraphs anmelder Ed Power.

Han roser især afsnittets sidste scene, hvor en hovedperson viser sig fra en noget anden side, end seerne har været vant til.

- Det var en meget tilfredsstillende sidste scene til at afslutte en dejligt uhyggelig time, skriver The Telegraph.

Også hos Washington Post er anmelderen begejstret for de nyeste drejninger i Westeros og omegn.

- Vi fik stillet et dejligt spørgsmål, som jeg er sikker på, at serien vil forsøge at besvare i de resterende afsnit: Når verden ændrer sig dramatisk, hvad er så værd at tage med ind i den ukendte fremtid? Hvad vil dræbe dig? Eller gøre noget, der er endnu værre?, spørger The Washington Posts Alyssa Rosenberg kryptisk.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.