Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager kræver 26 års fængsel til ulykkeskaptajn

Kaptajnen for krydstogtskibet Costa Concordia, der forliste i 2012, kræves 26 år i fængsel.

ITALIEN: Kaptajnen fra ulykkesskibet Costa Concordia skal mindst 26 år bag tremmer for sin rolle i forliset ved ferieøen Giglio, der fik dødelig udgang for flere passagerer. Sådan lyder kravet fra den italienske anklagemyndighed ifølge Reuters.

Anklager Maria Navarro vil have kaptajnen, Francesco Schettino, idømt 14 års fængsel for manddrab og skader. Derudover vil hun have ham ni år i fængsel for at have forårsaget forliset, og yderligere tre år i fængsel for at forlade skibet efter ulykken. Derudover kræver hun en straf på tre måneders fængsel for falsk vidnesbyrd.

Ulykken skete i januar 2012, da det 290 meter lange og 38 meter brede krydstogtskib sejlede for tæt på Giglio og ramte et klipperev under vandet. 4.200 personer var om bord på skibet, da ulykken skete, og 32 af dem mistede livet i det mørke og vinterkolde vand.

Costa Concordia lå delvist under vand ved ferieøen i mere end to år, før skibet blev bragt på højkant og trukket væk sidste år i en af de mest komplekse bjærgningsaktioner, der til dato er udført til havs.

Toscana og Giglio søger nu om erstatning på mere end 1,6 milliarder danske kroner fra skibets ejer og operatør, Costa Crociere.

Costa Crociere har i forvejen betalt svimlende summer i bøde til staten og for bjærgningen af skibet, men nu afkræves selskabet altså også penge for de negative effekter, som skibsulykken hævdes at have haft for turismen i området.

Selskabet har desuden meldt ud, at der vil blive betalt erstatning til overlevende fra skibsforliset.

Sagen mod kaptajn Francesco Schettino skal for en jury i næste måned. Han nægter sig skyldig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.