Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anholdt af maskerede politifolk: Dansker anklaget for ekstremisme i Rusland

Rusland har varetægtsfængslet en dansk statsborger, der deltog i en gudstjeneste hos Jehovas Vidner. Han risikerer nu op til ti års fængsel.

Dennis Christensen er varetægtsfængslet i to måneder efter deltagelse i en gudstjeneste hos Jehovas Vidner i den russiske by Orjol. Foto: jw.com
Dennis Christensen er varetægtsfængslet i to måneder efter deltagelse i en gudstjeneste hos Jehovas Vidner i den russiske by Orjol. Foto: jw.com

En dansk statsborger er kommet i klemme i de russiske myndigheders skærpede kurs over for religiøse mindretal.

Dennis Christensen blev anholdt under en gudstjeneste hos Jehovas Vidner i byen Orjol i det centrale Rusland. Han er nu varetægtsfængslet og risikerer op til ti års fængsel.

Anholdelsen er en udløber af Ruslands nylige forbud mod Jehovas Vidner. Ruslands højesteret stemplede i april den kristne gruppe som en ekstremistisk organisation på linje med militante og terroristiske grupper.

Siden har russisk politi slået til mod lokale afdelinger af trossamfundet.

Anholdelsen af Dennis Christensen skete torsdag aften. En gudstjeneste i et privat hus i Orjol blev afbrudt af omkring 15 maskerede og bevæbnede politifolk. De tog alle de tilstedeværende med på stationen, siger en repræsentant for Jehovas Vidner til Berlingske.

»De omringede huset og stormede det. Det mindede om en klassisk operation mod farlige forbrydere,« siger Jaroslavl Sivulskij, talsmand for Jehovas Vidner i Rusland.

De øvrige tilbageholdte blev afhørt og senere løsladt. Danskeren blev som den eneste varetægtsfængsel i foreløbigt to måneder. Han er sigtet efter en paragraf om »organisering af en ekstremistisk organisations aktivitet,« fremgår det af en lokal domstols hjemmeside. Strafferammen er ti års fængsel.

Første anholdelse ramte dansker

Det er første gang, et medlem af det pacifistiske trosamfund varetægtsfængsles efter den alvorlige ekstremismeparagraf, siger Roman Lunkin, der er forsker i religiøse mindretal ved det russiske Videnskabernes Akademi.

»Det er første gang siden den sovjetiske periode - ja, siden Stalin - at nogen risikerer 10 års fængsel for at dyrke deres tro,« siger Roman Lunkin.

Kampagnen mod Jehovas Vidner tog fart efter en afgørelsen fra Ruslands højesteret 20. april. Ifølge dommen skulle gruppens hovedkontor og lokalafdelinger opløses og al ejendom overdrages til den russiske stat. Jehovas Vidner har anket afgørelsen og lovet at føre sagen til den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Gruppen har flere end 100.000 følgere i Rusland og flere end 2.000 lokale menigheder, der nu ifølge de russiske myndigheder er ulovlige. Ifølge Jehovas Vidner er ejendomme tilhørende troende blevet udsat for hærværk og forsøg på brandstiftelse siden dommen.

Der er flere forklaringer på, hvorfor Jehovas Vidner er blevet genstand for et juridiske frontalangreb fra de russiske myndigheder, vurderer Roman Lunkin. Den russiske regering har de seneste år opbygget en tæt alliance med den dominerende ortodokse kirke, der ser andre kristne grupper, som baptister, protestanter og mormoner, som konkurrenter. Samtidig er grupper som Jehovas Vidner, hvis hovedkontor ligger i USA, kommet i søgelyset under den russiske regerings skærpede kampagne mod vestlig påvirkning de senere år.

»I specialtjenesten ser man - ligesom i sovjettiden - disse grupper med forbindelser til Vesten som en trussel mod Rusland,« siger Roman Lunkin.

Det kan være forklaringen på, at netop en udenlandsk statsborger er blevet mål for den første anholdelse, mener han.Endelig ses Jehovas Vidner som et let offer, eftersom de ikke har bred opbakning uden for egne rækker.

Også i sovjettiden blev gruppen forfulgt. Under sovjetdiktatoren Josef Stalin blev Jehovas Vidner idømt lange fængselsstraffe og deporteret til straffelejre i Sibirien. I dag garanterer russisk lov religionsfrihed. Alligevel er flere religiøse mindretal igen kommet i sikkerhedstjenestens søgelys de senere år.

Trussel mod »offentlig sikkerhed«

Mens den ortodokse kirke, Islam, Buddhisme og Jødedom har status som traditionelle religioner i russisk lov, har flere andre trosretninger meldt om pres fra lokale myndigheder. Adventistkirken er også blevet genstand for trusler om lukning.

Forbuddet mod Jehovas Vidner er dog langt det mest vidtgående. Under retssagen i april argumenterede det russiske justitsministerium for, at Jehovas Vidner »udgør en trussel mod borgernes rettigheder, den offentlige orden og offentlig sikkerhed«. Blandt andet deres modstand mod blodtranfusion blev fremhævet som ekstremistisk. Jehovas Vidner afviser også militærtjeneste.

Hos Jehovas Vidner i Rusland vækker sagen mod Dennis Christensen frygt for flere anholdelser. Danskeren har boet i Rusland i mere end ti år med sin familie. Ifølge Jaroslavl Sivulskij er han en menig troende, der heller ikke - som anklagen siger - er involveret i gruppens ledelse.

»Det er nu en realitet i Rusland, at hvis du er troende, så kan du blive sat i fængsel for at mødes og læse i Bibelen,« siger Jaroslavl Sivulskij.

Varetægtsfængslingen er anket. Udenrigsministeriet oplyser, at man yder bistand i sagen.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.