Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Angreb på udlændinge i Stockholm kobles til hooligans

Det var formentlig fodboldhooligans, der stod bag angrebet, hvor op mod 100 angrebsmænd deltog, mener politi.

Stockholm: Det var sandsynligvis mænd med tilknytning til nogle af Stockholms fodboldklubber, der stod bag et tilsyneladende koordineret angreb på mennesker med udenlandsk baggrund i hjertet af den svenske hovedstad fredag aften.

Det fortæller Fredrik Nylén fra politiet i Stockholm ifølge Aftonbladet.

- Vi har kunnet koble dem (de formodede gerningsmænd) til Stockholms fodboldklubber, siger han.

Ifølge Aftonbladet gik omkring 100 sortklædte og maskerede løs på personer med udenlandsk udseende i området omkring hovedbanegården i den svenske hovedstad.

En video, som avisen har lagt ud på sin hjemmeside, viser flere sortklædte personer i et sammenstød med politi og vagtfolk på Sergels Torv midt i byen.

Allerede tidligere fredag blev politiet informeret om, at flere folk med forbindelse til nogle af byens fodboldklubber havde planlagt at mødes i Stockholm i løbet af aftenen.

Før angrebet blev løbesedler med teksten "Nu er det nok" uddelt på hovedbanegården med reference til de mange asylansøgere, der er kommet til Sverige.

Politiet vil dog ikke bekræfte, at personerne har højreekstreme holdninger.

Den nynazistiske gruppe Svenska Modståndsrörelsen lagde sent fredag aften en tekst ud på sin hjemmeside om urolighederne i Stockholm.

Her bliver hændelsen beskrevet som om, at fodboldhooligans "ryddede op" blandt de kriminelle indvandrere.

Én person blev anholdt for vold mod en politibetjent i forbindelse med uroen. Ifølge nyhedsbureauet TT er han lørdag morgen løsladt igen, omend han fortsat er mistænkt i sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.