Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Angreb på strandrestaurant i Mogadishu koster 19 livet

Den militante bevægelse al-Shabaab har taget skylden for angrebet på restaurant i Somalias hovedstad.

Mindst 19 personer er blevet dræbt i forbindelse med et væbnet angreb på en restaurant ved Lido Beach i Somalias hovedstad, Mogadishu, oplyser politiet ifølge AFP.

- De dræbte næsten 20 mennesker, heriblandt kvinder og børn, siger en politibetjent ifølge nyhedsbureauet.

Den militante al-Shabaab-bevægelse har taget skylden for angrebet, der skete torsdag aften på Beach View Cafe.

Ifølge BBC angreb bevæbnede mænd restauranten, efter at to bilbomber var eksploderet tæt derved.

Somalias premierminister, Omar Abdirashid Ali Sharmarke, har fordømt angrebet, som han kalder "barbarisk".

Lido Beach ligger i den nordlige del af Mogadishu og tiltrækker ifølge BBC tusindvis af typisk unge somaliere, der kommer for at nyde strandlivet.

De senere år er flere restauranter åbnet langs Lido Beach, og der var mange mennesker i området, da angrebet begyndte 19.30 lokal tid.

Ifølge AFP blev fire af bevægelsens folk dræbt i forbindelse med angrebet torsdag aften, mens en blev anholdt i live.

Den Afrikanske Union har siden 2007 kæmpet sammen med regeringsstyrker fra Somalia mod de militante al-Shabaab-oprørere, der har forbindelse til al-Qaeda.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.