Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anders Samuelsen: Nu er det nok, Nordkorea!

»Det internationale samfund kan ikke tillade, at Nordkorea fortsætter med at udvikle sit nukleare og ballistiske missilprogram,« lyder det fra udenrigsministeren.

Donald Trump og USA truer Nordkorea og Kim Jong-Un med »ild og raseri«, hvis nordkoreanerne fortsætter med deres atomtrusler mod USA. 
Donald Trump og USA truer Nordkorea og Kim Jong-Un med »ild og raseri«, hvis nordkoreanerne fortsætter med deres atomtrusler mod USA. 

Ja, ordene er voldsomme, når den amerikanske præsident, Donald Trump, truer nordkoreanerne med »ild og raseri«, hvis de bliver ved med at provokere og true USA med atomvåben.

Men Uncle Sam er nødt til at tale med store bogstaver for at få regimet i Pyongyang til at forstå, at det må være slut med de atomare trusler. Senest rettet mod amerikanske Guam i Stillehavet.

Så klar er meldingen fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

»Vi ser lige nu en eskalering af retorikken omkring Nordkorea. Det kan være voldsomt at lytte til, og man kan sagtens diskutere ordvalg. Men det er vigtigt, at Nordkorea forstår, at det internationale samfund siger fra. Verden skal ikke ligge under for deres trussel,« siger han i en skriftlig kommentar til Berlingske:

»Det internationale samfund kan ikke tillade, at Nordkorea fortsætter med at udvikle sit nukleare og ballistiske missilprogram. Det vil gøre Nordkorea i stand til i endnu højere grad at terrorisere regionen og nu også endnu længere væk. Den trussel vil vi selvfølgelig ikke finde os i. Det skal stoppes.«

Derfor er Anders Samuelsen også »glad for at se, at FNs Sikkerhedsråd i lørdags vedtog de hidtil stærkeste sanktioner over for Nordkorea«.

»Det er den slags tiltag i et tæt samarbejde mellem ikke mindst USA og Kina, der skal til. Nordkorea er et brutalt regime, og vi fordømmer deres handlinger. Jeg er meget glad for, at et enigt Sikkerhedsråd deltog i at sende det klare signal til Nordkorea,« lyder vurderingen fra udenrigsministeren.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.