Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: Terrorkrig uden udløbsdato

Terrorangrebet i Paris udstiller Vestens rådvildhed i Mellemøsten og kalder på en ny kurs over for blodbadet i Syrien.

Terrorangrebet i Paris har mindet alle om, at der stadig findes al-Qaeda-sympatisører, der er villige til at ofre deres eget liv for at sprede så megen død, ødelæggelse og frygt som muligt.
Terrorangrebet i Paris har mindet alle om, at der stadig findes al-Qaeda-sympatisører, der er villige til at ofre deres eget liv for at sprede så megen død, ødelæggelse og frygt som muligt.

NYHEDSANALYSE: Hvor længe varede Trediveårskrigen?« lød modspørgsmålet fra den daværende konservative udenrigsminister Per Stig Møller, da han i 2003 blev bedt om at give et bud på, hvor længe krigen mod terror mon ville vare.

Per Stig Møllers pointe med at henvise til den langtrukne religionskrig mellem katolikker og protestanter i 1600-tallet var, at han naturligvis ikke kunne vide, hvornår krigen mod terror får en ende.

»Man vidste jo heller, hvor længe 30-årskrigen ville vare, før den var slut,« som den daværende udenrigsminister bemærkede.

I dag – 12 år senere – kan det konstateres, at opgøret med den islamistiske terrorisme, der allerede var i gang i slutningen af 1990erne, men for alvor tog fart efter angrebet på New York i 2001, trækker ud. At terroristerne – jihadisterne, de hellige krigere – står stærkere end nogensinde, og at de vestlige regeringer til en vis grad selv er skyld i miseren.

Det sidste skyldes ikke mindst krigen i Syrien, hvor USA, Europa og deres allierede uden held har satset på inddæmning af konflikten. Konsekvensen er, at de militante ekstremister i Islamisk Stat og al-Nusra Fronten nu kontrollerer omkring 40 procent af territoriet i det krigsarrede land, og at et stort antal vestlige muslimer tager turen til Syrien for at kæmpe for islamisterne.

Og det er ikke mindst disse såkaldte Syrien-krigere, der har øget terrortruslen - mener regeringer og efterretningstjenester.»Truslen kommer først og fremmest fra militante islamister, som både påvirkes af konflikterne i Syrien og Irak og af den propaganda, der udbredes af militant islamistiske grupper, og som opfordrer til angreb mod vestlige mål,« forklarer Jens Madsen, som er chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det hænger sammen med, at konflikterne i Syrien og Irak har bragt »angrebsplanlæggere og bombespe­cialister med mange års erfaring fra andre kampområder, blandt andet Afghanistan, sammen med et stort antal tilrejsende ekstremister fra Vesten,« fremgår det af den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

»Selv om koalitionens bombardementer i Irak og Syrien vil gøre det sværere for vesterlændinge at tilslutte sig terrororganisationerne al-Nusra Fronten og ISIL (også benævnt IS eller Islamisk Stat), vil der fortsat være vesterlændinge, som rejser til Irak og Syrien for at kæmpe,« understreger FE.

Konflikten i Syrien har ganske enkelt gjort det lettere for yderligtgående muslimer i Vesten at komme i kontakt med al-­Qaeda og andre militante islamistiske grupper.

Tilsvarende er det blevet lettere for de militant islamistiske grupper i Mellemøsten at komme i kontakt med personer, der »har ubesværet adgang til Vesten«, som FE formulerer det. Ifølge Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, har de vestlige regeringer selv en del af ansvaret for den øgede terrortrussel.

»Et stykke ad vejen ligger de vestlige regeringer, som de har redt. De har ikke villet gribe ind, fordi de »ikke ville risikere at gøre det hele endnu værre«. Men nu kan det næsten ikke blive værre,« konstaterer Helle Malmvig.

Hun mener, at omverdenen især i det første halvandet år efter oprørets begyndelse i Syrien havde en mulighed for at standse blodbadet, fordi det syriske regime med præsident Assad i spidsen på det tidspunkt var hårdt presset af de såkaldte moderate oprørere, som nu stort set er blevet udraderet.

»Men nu vil Syrien – ligesom Irak – i mange år fremover være et arnested for militante islamister – også selv om Assad forsvinder, eller der bliver indgået en fredsaftale med ham,« fastslår Helle Malmvig.

Joyce Karam, som dækker USAs politik i Mellemøsten for avisen Al-Hayat, understreger, at det ikke vil lykkes USA og dets allierede at inddæmme terrortruslen i Syrien. Derfor viser terrorangrebet i Frankrig i hvor høj grad, det haster med at finde en politisk løsning på den omsiggribende konflikt i Syrien.

»At inddæmme Syrien, sådan som præsident Barack Obama har forsøgt i de seneste tre år, er slået fejl, når det gælder om at forebygge global terror,« skriver Joyce Karam i en analyse af angrebet i Paris.

I Frankrig lægger præsident Hollande da heller ikke skjul på sin ærgrelse over, at den militære intervention i Syrien blev skrottet.

For nylig sagde den franske præsident i et radiointerview med »France Inter«, at han fortryder, at »vi ikke intervenerede i Syrien, da der blev brugt kemiske våben i august 2013«.

»Der var ingen intervention, og nu har Daesh (et andet navn for bevægelsen Islamisk Stat, red.) installeret sig, og nogle begynder at snakke om, at vi endelig skal begynde at tale med Bashar al-Assad,« sagde præsident Hollande.

Det var i mandags – to dage før det brutale terrorangreb mod ugemagasinet Charlie Hebdo i Paris. To dage før et par franske muslimer med sympati for terrornetværket al-Qaeda igen mindede om, at nogle er villige til at ofre deres eget liv for at sprede så megen død, ødelæggelse og frygt som muligt.

Og ikke kun i Vesten – vel at mærke.

For nylig blev over 100 skolebørn mejet ned af islamistiske ekstremister i Pakistan, og alene i den seneste uge har blandt andet Yemen, Irak og Nigeria været ramt af omfattende terrorangreb med anslået over 2.000 tabte menneskeliv.

Også i Libyen og de andre lande i Nordafrika – lige syd for Europa – vejrer de militante islamister morgenluft, ligesom de højreradikale, islam-fjendtlige partier har vind i sejlene under de hjemlige himmelstrøg. Deres medvind skyldes ikke mindst den tiltagende strøm af flygtninge fra den konflikt, der ikke kan inddæmmes – Syrien- konflikten – og sine steder, herunder i Tyskland, er der store folkelige demonstrationer mod islam og hærværk mod moskeer.

Disse islamkritiske kræfter står nu til at blive styrket af attentatet i Paris og de terroranslag, som det måske ikke lykkes efterretningstjenesterne at afværge i de kommende år.

Hvor mange år, vi taler om, er der ingen, der ved. Man vidste jo heller, hvor længe Trediveårskrigen ville vare, før den var slut.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.