Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: Hårdt mod hårdt om euroens fremtid

Det snarlige græske valg har sendt euroen i det laveste niveau i ni år. Den mulige sejrherre vil udfordre den tyske sparepolitik og have eftergivet mere af Grækenlands enorme gæld. Tyske regeringskilder har svaret med signaler om, at et græsk euro-exit ikke kan udelukkes.

Hvis den venstreradikale bevægelse Syriza med den karismatiske Alexis Tsipras i spidsen vinder det græske parlamentsvalg, lover han at ville genforhandle EUs spare- og reformkravene, sikre en ny gældseftergivelse og samtidig forblive i eurosamarbejdet.
Hvis den venstreradikale bevægelse Syriza med den karismatiske Alexis Tsipras i spidsen vinder det græske parlamentsvalg, lover han at ville genforhandle EUs spare- og reformkravene, sikre en ny gældseftergivelse og samtidig forblive i eurosamarbejdet.

BERLIN/BRUXELLES: Der er igen strid blæst om euroen, og ligesom for fem år siden rettes alle øjne mod Athen og Berlin. Mod eurozonens oprindelige kriseland og dens kassemester. Den 25. januar skal grækerne til parlamentsvalg, og den venstreradikale bevægelse Syriza med den karismatiske Alexis Tsipras i spidsen ser ud til at vinde med et urealistisk, men populært valgløfte om, at han kan genforhandle spare- og reformkravene, sikre en ny gældseftergivelse og samtidig forblive i eurosamarbejdet.

Det har fået kansler Angela Merkels regering til at sende et advarselssignal i atomklassen i retning af Athen: I yderste fald er Tyskland parat til at smække kassen i og lade Grækenland ryge ud af euroen, hvis Syriza vinder valget, og Alexis Tsipras står fast på sine krav. Det har tyske regeringskilder i hvert fald ladet magasinet Der Spiegel forstå. Selv om de ikke vil gentage advarslen til citat og efterfølgende gyder olie på vandene, er de officielle nedtoninger tilpas luftige til, at truslen får lov til at blinke over den græske valgkamp.

Den tyske vicekansler, Sigmar Gabriel fra SPD, siger til avisen Hannoversche Allgemeine Zeitung, at planen er at holde Grækenland i euroen, men han påpeger også, at eurozonen er mere stabil end for et par år siden, og at man derfor ikke kan »afpresses«.

Dermed er den tyske europolitik tilsyneladende blevet skærpet på et afgørende punkt. Da rædslerne i den græske økonomi kom for en dag i 2009, tøvede Angela Merkel i årevis, før hun til sidst besluttede at holde sammen på eurozonen for enhver pris. Hun ville ikke være den tyske kansler, der brød den fælles valuta op. Dengang skabte de finansielle markeder en reel risiko for, at andre eurolande ville falde som dominobrikker og rive euroen med ned, hvis Grækenland fik lov til at gå bankerot. I dag står de næste kriselande i rækken såsom Portugal, Cypern og Irland på et stærkere fundament, ligesom Den Europæiske Centralbank har spændt et effektivt sikkerhedsnet ud under landenes statsobligationer, og kravene til bankerne er skærpet. Derfor er den nye eurokrise mere en politisk retningskamp end en økonomisk overlevelseskamp.

Tysk spil for galleriet?

Spørgsmålet er alligevel, om der ikke er en portion spil for galleriet i det tyske signal om, at man ikke længere er bange for »grexit« – som et græsk euro-exit kaldes. En græsk bankerot vil koste Tyskland dyrt, selv om euroen består. Grækenland har ifølge Berenberg Bank i alt fået lån for 240 mia. euro, hvoraf Tyskland hæfter for 70 mia. Mere end 500 mia. kroner. Hvis Grækenland går bankerot og må forlade euroen og udstede drakmer, vil de ikke kunne betale. Det tyske tab vil være betydeligt mindre end de 70 mia. euro, men dog stadig en betydelig sum.

Den tyske økonomiske vismand Peter Bofinger advarer i avisen Die Welt om, at et græsk exit vil udgøre en stor risiko for eurozonen, selv om Grækenland ikke ligner andre eurolande, fordi »en ånd vil være lukket ud af flasken«. Efter weekendens artikel i Der Spiegel faldt eurokursen og nåede sit laveste punkt over for dollaren siden marts 2006.

Den tyske regering er givetvis bekymret for en anden smittefare. Hvis det lykkes den yderste græske venstrefløj at udvande de aftalte reform- og sparekrav, kan det give det yderste højre i Frankrig og Italien blod på tanden. For ikke at nævne de tyske euromodstandere i Alternative für Deutschland, der vil have Grækenland og andre kriselande ud af euroen.

Det tyske signal risikerer at give bagslag. Et klart flertal af grækerne støtter euromedlemskabet, men mange har fået nok af besparelser og vil ikke betale prisen. Tyske »trusler« i den græske valgkamp kan skabe flere protestvælgere. Formanden for den socialdemokratiske og socialistiske gruppe i Europa-Parlamentet, Gianni Pittella, kalder det i et voldsomt udfald uacceptabelt, at »tyske højrefløjskræfter« forsøger at agere »sherif« i Grækenland. Selv Horst Seehofer, der er formand for det tyske konservative regeringsparti CSU, der tidligere har krævet Grækenland ud af euroen, advarer mod tysk indblanding og formynderi.

Samtidig er valgkampen i Grækenland skudt i gang med hårde udfald mellem Tsipras’ Syriza og premierminister Antonis Samaras’ konservative Nyt Demokrati. Ifølge Samaras vil Tsipras’ konfrontationskurs sende Grækenland i bankerot og ud af euroen. Tsipras mener, at et opgør med sparepolitikken er nødvendigt for Grækenland og Europa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.