Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: EUs flygtningeaftale med Tyrkiet vakler fra begyndelsen

I forhold til den politiske hensigt er der én god nyhed, men flere foruroligende aspekter en uge inde i den praktiske gennemførelse af EUs forkromede plan om at sende alle asylansøgere og migranter fra de græske øer tilbage til Tyrkiet. Der er stadig ikke sendt reelle asylansøgere retur, og det sker næppe de første par uger.

En flygtningefamilie i landsbyen Idomeni ved grænsen mellem Grækenland og Makedonien forsøger at beskytte sig mod tåregas ved at smøre store mængder tandpasta i ansigterne. Immigranterne forsøger at trænge igennem pigtråden og dermed komme ind i EU, men bliver standset af politiet. Foto: Bulent Kilic
En flygtningefamilie i landsbyen Idomeni ved grænsen mellem Grækenland og Makedonien forsøger at beskytte sig mod tåregas ved at smøre store mængder tandpasta i ansigterne. Immigranterne forsøger at trænge igennem pigtråden og dermed komme ind i EU, men bliver standset af politiet. Foto: Bulent Kilic

BRUXELLES: Den gode nyhed er, at antallet af flygtninge og migranter, der krydser ulovligt fra Tyrkiet over Det Ægæiske Hav til en række græske øer, er faldet markant. Spørgsmålet er dog, om udviklingen varer ved, fordi der er flere foruroligende aspekter i en vaklende begyndelse for aftalen med Tyrkiet.

I går rapporterede nyhedsbureauet AP, at blot 18 var ankommet til de græske øer fra Tyrkiet det seneste døgn, og i hele april er der kommet 1.704 – eller færre end 200 om dagen. Det er omkring en tiendedel af niveauet tilbage i februar-marts, før aftalen med Tyrkiet blev indgået.

Det kunne tyde på, at både menneskesmuglere og migranter tager truslen om, at alle bliver sendt retur igen, seriøst og derfor kun i begrænset omfang begiver sig ud på den farlige sejltur mod de græske øer. Det er hele ideen med aftalen, og som sådan virker den foreløbigt.

Der er imidlertid flere dårlige nyheder. Foreløbigt er der kun blevet sendt ganske få retur, og de har alle været migranter, som ikke har søgt asyl. I alt 202 sidste mandag, da de første tilbagesendelser skete, og yderligere 123 fredag, så det samlede antal lyder på 325. Imens venter ca. 6.750 på at få deres asylansøgning behandlet på de græske øer.

Kernen i Tyrkiet-aftalen er, at asylansøgerne også skal sendes retur, fordi det i stedet er Tyrkiet, der skal behandle asylansøgningerne og give beskyttelse til den gruppe, der er reelle flygtninge med behov for international beskyttelse.

Inden reelle asylansøgere kan sendes retur, har de dog krav på en asylproces med et interview og en appelmulighed, hvis de mener, at de ikke vil være i sikkerhed ved en tilbagesendelse til Tyrkiet.

Lørdag oplyste Grækenlands EU-minister, Nikos Xydakis, at yderligere tilbagesendelser er sat på pause, fordi stort set alle de resterende på de græske øer har søgt asyl, og Grækenland mangler i høj grad den lovede hjælp fra de øvrige EU-lande til at sikre en hurtig sagsbehandling. Der vil derfor gå »mindst to uger«, før reelle asylansøgere også bliver sendt retur, sagde Nikos Xydakis ifølge den græske avis Kathimerini.

Der er for eksempel brug for 400 tolke, men foreløbigt har de øvrige 27 EU-lande kun givet konkrete tilsagn om at sende 59 tolke til Grækenland, hvoraf de 37 var ankommet mandag, ifølge EU-Kommissionens talsfolk. Uden tolke, ingen sagsbehandling, og dermed ingen sendt retur.

Det vil hurtigt skabe tvivl om Tyrkiet-aftalen, hvis ikke tilbagesendelserne af asylansøgere snart begynder. De græske asylmyndigheder er som led i Grækenlands alvorlige økonomiske krise - der i øvrigt nok engang skaber drama mellem Grækenland, Tyskland og Den Internationale Valutafond (IMF) i disse dage - skåret ind til benet, så der er i høj grad brug for hjælp udefra.

Og selv hvis der kommer styr på procedurerne i løbet af nogle uger, er der stadig mindst ét stort udestående: Såvel EU-Kommissionen som de græske myndigheder har nemlig gjort det klart, at ingen med behov for international beskyttelse vil blive sendt tilbage til Tyrkiet, medmindre at Tyrkiet garanterer denne beskyttelse.

I sidste uge gennemførte Tyrkiet en lovændring, der betyder, at tilbagesendte syrere vil få midlertidig beskyttelse, selv om de har krydset ulovligt over til Grækenland. Dermed ligestilles de på det punkt med de syrere, der bliver i Tyrkiet. Tyrkiet har også åbnet sit arbejdsmarked for syrere, men ifølge avisen The Guardian har de tyrkiske myndigheder oplyst, at det foreløbigt er under 0,1 procent af de 2,7 millioner syrere i Tyrkiet, der er søgt en arbejdstilladelse for. Det rejser ifølge The Guardian tvivl om, hvorvidt forholdene for syriske asylansøgere er så gode i Tyrkiet, som EU ønsker.

Endnu større tvivl er der dog omkring situationen for irakiske og afghanske asylansøgere, der de seneste mange måneder har været de to næststørste grupper af asylansøgere i EU – efter syrerne. Lovændringen i Tyrkiet går specifikt på syrere, og det er dermed fortsat et åbent spørgsmål, om EU vil være i stand til at sende asylansøgere fra Irak og Afghanistan tilbage til Tyrkiet.

Desperate flygtninge strandet

Samtidig bliver situationen mere og mere desperat for de godt 46.000 asylansøgere og migranter, der ifølge FN er strandet på det græske fastland. Søndag kom det til deciderede kampe mellem asylansøgere og makedonsk politi ved den lukkede grænseovergangen i byen Idomeni. Læger uden Grænser måtte behandle 300, herunder børn, der var blevet udsat for tåregas, mens 40 blev ramt af gummikugler. Også FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) kritiserede i går hændelsen i skarpe vendinger.

Hvad angår håndteringen af de strandede i Grækenland, er det også småt med hjælpen fra de øvrige EU-lande. Ifølge EUs omfordelingsaftale fra sidste år skal 66.400 asylansøgere omfordeles fra Grækenland til andre EU-lande. Status 8. april – mere end et halvt år efter omfordelingen blev besluttet – var, at blot 581 asylansøgere er omfordelt.

Samtidig er de italienske myndigheder dybt bekymrede for, at migranter enten vil krydse over til Italien fra Grækenland via Albanien, ligesom den gamle hovedrute over Middelhavet fra det voldshærgede Libyen til Italien igen ser stigende trafik.

Flygtningeaftalen med Tyrkiet har fået en vaklende begyndelse, og hvis den vedvarende skal kunne afskrække menneskesmuglere, skal der ske markante fremskridt i de kommende uger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.