Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amnesty vil have stoppet kvindechikane på Twitter

Twitter skal gøre mere for at hjælpe kvinder, der bliver chikaneret på det sociale medie, mener Amnesty.

Amnesty International beskylder Twitter (billedet) for ikke at gøre nok for at hjælpe kvinder, der blivre chikaneret på online platformen. Scanpix/Andrew Burton
Amnesty International beskylder Twitter (billedet) for ikke at gøre nok for at hjælpe kvinder, der blivre chikaneret på online platformen. Scanpix/Andrew Burton

Den sociale medieplatform Twitter er langt fra god nok til at håndtere kvinders indberetninger om onlinetrusler og chikane.

Det mener Amnesty International, der det seneste år har undersøgt Twitters håndtering af netop indberetningerne.

Mere end 4000 kvinder i alderen 18 til 55 år har deltaget i undersøgelsen. 23 procent af de adspurgte angiver, at de har oplevet at blive chikaneret online, fremgår det af rapporten.

»Trods gentagne løfter om at rette op mødes mange kvinder stadig af en svinesti af dødstrusler, voldstrusler og racistiske og homofobiske udsagn, når de logger på Twitter,« udtaler Azmina Dhrodia, forsker i teknologi og menneskerettigheder hos Amnesty, i en pressemeddelelse.

De seneste 16 måneder har Twitter foretaget mere end 30 ændringer for at styrke sikkerheden på platformen. Derudover går virksomheden »oftere« i rette med krænkende tweets.

Det skriver Twitter i et svar til Amnesty International.

Heri understreger virksomheden, at det umuligt at »slette had og fordomme fra samfundet«.

Men den forklaring køber Azmina Dhrodia fra Amnesty International ikke.

»Twitter har gentagne gange forsøgt at fjerne fokus fra eget ansvar ved at pege på det generelle problem med had og fordomme i samfundet.«

»Men vi beder dem ikke om at løse verdens problemer. Vi beder dem om at foretage konkrete ændringer, der sender et tydeligt signal om, at chikane mod kvinder ikke er velkomment på Twitter,« siger Azmina Dhrodia.

Kvinder fra Danmark, Italien, Polen, Spanien, Storbritannien, USA og New Zealand har deltaget i Amnesty Internationals undersøgelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.