Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amnesty om nye satellit-billeder: Boko Haram har udslettet to byer

Satellitbilleder viser to byer i det nordlige Nigeria, som er forvandlet til ruinhobe. Frygt for at flere tusinde er dræbt.

Infrarøde sattelitbillederne viser trækroner og bygninger i byen Doron Baga i det nordøstlige Nigeria taget 2. januar og 7. januar.
Infrarøde sattelitbillederne viser trækroner og bygninger i byen Doron Baga i det nordøstlige Nigeria taget 2. januar og 7. januar.

NIGERIA: Hvor mange der blev dræbt er stadig et åbent spørgsmål. Men satellitbilleder viser følge Amnesty International, at terrorbevægelsen Boko Haram udraderede to byer i det nordlige Nigeria under et angreb først på måneden.

Billederne viser ifølge BBC, at mindst 3.700 bygninger i de to byer Baga og Doron Baga blev forvandlet til ruiner.

»De detaljerede billeder viser ødelæggelser af katastrofalt omfang i to byer, hvoraf den ene på det nærmeste blev slettet af landkortet, indenfor fire dage,« siger Daniel Eyre, der er efterforsker for Amnesty International i Nigeria, ifølge BBC.

Der blev taget billeder af de to områder den 4. og den 7. januar og på de seneste billeder er husene i byerne væk.

Ifølge Amnesty er Boko Harams angreb på de to nabobyer det mest omfattende og det blodigste som menneskerettighedsorganisationen til dato har undersøgt. Op mod 620 bygninger er ødelagt i Baga og 3.100 i Doron Baga.

»Det repræsenterer overlagte angreb på civile, hvis hjem, sundhedsklinikker og skoler er brændt,« siger Daniel Eyre.

Dødstallet for angrebene mod de to byer, er stadig ikke kendt, men tidligere har der på grund af vidneudsagn været nævnt at op mod 2.000 kan være blevet dræbt. Det har de nigerianske myndigheder afvist og sat dødstallet til 150.

Ifølge en af Amnestys ledere i USA, Adotei Akwei, »underdriver den nigerianske regering groft dødstallene,« siger han til BBC.

Under angrebene har Boko Haram ifølge oplysninger fra vidner også bortført mange unge kvinder, som de har gjort tidligere. Kvinderne »giftes« bort til medlemmer af terrorbevægelsen. Sidste år blev 200 skolepiger bortført, og de har siden været sporløst forsvundet.

Den ueffektive nigerianske hær har med jævne mellemrum forsøgt at trænge Boko Haram tilbage. I stedet kontrollerer bevægelsen i dage et areal på størrelse med Belgien. Terrorbevægelsen kæmper for at omdanne hele det nordlige Nigeria til en islamisk stat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.