Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikanskledede luftangreb koster 27 civile livet i Raqqa i Syrien

Civile bliver dagligt dræbt i Raqqa. FN anslår, at 25.000 civile er fanget i byen, hvor der er mangel på alt.

A sign which reads 'Islamic State in Iraq and Syria' is pictured at the entrance of a damaged brickyard as fighting continues between the Syrian Democratic Forces and Islamic State militants in Raqqa, Syria, August 20, 2017. REUTERS/Zohra Bensemra
A sign which reads 'Islamic State in Iraq and Syria' is pictured at the entrance of a damaged brickyard as fighting continues between the Syrian Democratic Forces and Islamic State militants in Raqqa, Syria, August 20, 2017. REUTERS/Zohra Bensemra

Under amerikanskledede luftangreb i den syriske by Raqqa er 27 civile blevet dræbt, siger overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

»Syv børn er blandt de dræbte ved angrebene, som var rettet mod det tæt befolkede Al-Badu-område i byens centrale del,« siger lederen af overvågningsgruppen, Rami Abdel Rahman.

Han siger, at angrebene fandt sted søndag.

»Der bliver dræbt civile hver dag ved koalitionens angreb. Desto tættere kampene kommer på byens centrum, desto flere civile bliver der dræbt,« siger han.

Titusindvis er blevet tvunget på flugt fra kampe i Raqqa.

Over halvdelen af byen, som er hovedstad i Islamisk Stats selvudråbte kalifat, er faldet til De Syriske Demokratiske Styrker, der er en alliance bestående af kurdiske og arabiske krigere.

Alliancen får massiv støtte fra den amerikanskledede koalition, som jævnligt har gennemført luftangreb mod jihadisterne.

Koalitionen erkendte i august at have dræbt 624 civile under luftangreb i Syrien og Irak siden 2014, men menneskerettighedsgrupper siger, at det reelle tal er langt højere.

FN anslår, at der er fanget omkring 25.000 civile i Raqqa, hvor der er mangel på mad og brændstof.

Sidste måned mistede IS grebet om den irakiske millionby Mosul. Den blev erobret af IS i sommeren 2014.

Byen faldt efter adskillige måneders belejring og intense angreb fra blandt andet den irakiske hær og kurdiske styrker.

IS kæmper både mod De Syriske Demokratiske Styrker, der støttes af USA, og mod den syriske regeringshær, der støttes af Rusland.

»I dag kæmper IS for hver eneste boligblok i Raqqa og kæmper for deres egen overlevelse,« hed det i udtalelser tidligere på måneden fra Brett McGurk, der er USA's særlige udsending for den amerikanskstøttede koalition i Raqqa.

»Vi vurderer, at der er omkring 2000 IS-krigere tilbage i Raqqa,« sagde han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.