Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikanske universitetsstuderende: Karakterer giver os depression

Et forsøg på at introducere karakter på det amerikanske universitet Johns Hopkins’ første semester bliver mødt med voldsomme protester.

»Hopkins-studerende oplever angst, depression og selvmord i stort omfang, der ikke fortsat kan tolereres for et konkurrence­præget akademisk præstationsræs’ skyld,« hedder de i protesten fra de studerende. Foto: Iris
»Hopkins-studerende oplever angst, depression og selvmord i stort omfang, der ikke fortsat kan tolereres for et konkurrence­præget akademisk præstationsræs’ skyld,« hedder de i protesten fra de studerende. Foto: Iris

Siden 1971 har studerende på første semester på universitetet Johns Hopkins i Baltimore i delstaten Maryland ikke fået konventionelle karakterer.

I stedet har universitetet givet de studerende såkaldte »covered grades« – skjulte karakter. Den praksis har betydet, at de studerende selv har kunnet få karakteren at vide, men på eksamensbeviset, og altså overfor fremtidige arbejdsgivere og andre akademiske institutioner, har den været anført som enten S for satisfactory (tilfredsstillende) eller U for unsatisfactory (utilfredsstillende).

Men nu ønsker universitetet at afskaffe de skjulte karakter, så de studerende i lighed med alle andre amerikanske universiteter – undtaget en håndfuld, der bruger samme procedure som Johns Hopkins – bliver bedømt åbent og efter den almindelige karakterskala, rapporterer avisen The Baltimore Sun.

Præstationsræs

Ændringen vil først træde i kraft fra 2017. Ikke desto mindre møder den massiv kritik fra tolv studenterorganisationer, der har organiseret sig i ReCoverHopkins.

I en erklæring, der blandt andet er lagt på Facebook, skriver de, at ændringerne blandt andet vil få negative konsekvenser for: Studerende, der kommer fra lavindkomstgrupper, første­generationsstuderende, studerende, der kæmper med psykiske problemer, handicappede studerende, internationale studerende og studerende udsat for seksuelle overgreb – såvel som studerende hvis erfaringer befinder sig i krydsfeltet mellem marginaliserede racer, køn og seksualiteter.

Ifølge erklæringen risikerer indførelsen af normale karakterer på første semester altså at få voldsomme konsekvenser for de studerende.

»Hopkins-studerende oplever angst, depression og selvmord i stort omfang, der ikke fortsat kan tolereres for et konkurrence­præget akademisk præstationsræs’ skyld.«

Ifølge magasinet The New Yorker er det ikke kun på Johns Hopkins, at karakterer møder modstand fra de studerende. På universitetet Oberlin College i Ohio krævede flere end 1.300 studerende for nylig, at alle karakterer lavere end C (svarende til syv på den danske skala) blev afskaffet på et semester, så de studerende fik bedre tid til at hellige sig studenteraktivisme.

Protesterne mod karakterne på Johns Hopkins har næppe overraskende mødt kritik særlig fra højreorienterede medier. I det konservative National Review kalder en skribent kritikken af karakterne for »sindssyg« og opfordrer de studerende til at tage sig sammen. Hun konkluderer: »At få karakterer er ikke en traumatiserende oplevelse, men noget ganske normalt, og enhver studerende, der ikke mener, vedkommende kan håndtere det, burde virkelig gå et andet sted hen.«

Det libertarianske magasin Raeson.com er lidt mindre ramsaltet i sin kritik af initiativet og anerkender, at ikke mindst de voldsomme omkostninger forbundet med at gå på et amerikansk universitet kan være angstprovokerende. Magasinet erklærer imidlertid: »I en forstand bør akademiske uddannelser først og fremmest handle om indlæring og evalurering. Det er nu engang sådan, skolen fungerer.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.