Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikanske soldater flyves hjem fra Irak efter krig mod IS

USA er nu i gang med at reducere antallet af soldater i Irak, efter at Islamisk Stat er nedkæmpet.

USA er gået i gang med at trække soldater ud af Irak, siger en irakisk regeringstalsmand. Reuters/Alaa Al-marjani
USA er gået i gang med at trække soldater ud af Irak, siger en irakisk regeringstalsmand. Reuters/Alaa Al-marjani

USA er begyndt at trække soldater ud af Irak, siger en irakisk regeringstalsmand. Det sker, efter at den irakiske regering i december erklærede, at den har nedkæmpet Islamisk Stat.

Amerikanerne gennemførte de første luftangreb mod Islamisk Stat i august 2014, og siden har de bekæmpet IS i en tæt alliance med de irakiske sikkerhedsstyrker.

Både soldater, våben og udstyr er ved at blive transporteret ud af Irak.

Amerikanske kontraktansatte i Irak siger til nyhedsbureauet AP, at amerikanske soldater er blevet fløjet ud af landet i den seneste uge.

To irakiske embedsmænd oplyser til AP, at den amerikanskledede koalition har indgået en aftale med Irak om tilbagetrækningen. Aftalen er den første, siden krigen mod Islamisk Stat begyndte for over tre år siden.

Aftalen betyder ifølge anonyme kilder, at der foreløbig skal trækkes 60 procent af de amerikanske styrker ud. Det vil betyde, at omkring 4000 soldater bliver tilbage, hovedsageligt for at træne og uddanne irakiske soldater.

Tilbagetrækningen har været ventet siden december, hvor Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg sagde, at den USA-ledede koalition i Irak og Syrien var i færd med at trappe ned og afslutte kampoperationerne.

USA invaderede Irak i 2003 og begrundede offensiven med, at landets diktator, Saddam Hussein, havde masseødelæggelsesvåben. Det viste sig ikke at stemme. Fire år senere var der 170.000 amerikanske soldater i landet.

Antallet blev derefter trappet ned, og i 2011 blev det oplyst, at USA havde trukket sig helt ud.

Men i 2014 erobrede IS storbyen Mosul og betydelige landområder i Irak ved en lynoffensiv.

Analytikere påpegede, at Islamisk Stat var opstået delvis som følge af ustabiliteten i kølvandet på USA's invasion. Herefter blev USA's tilstedeværelse igen optrappet.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.