Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikanske fly gør klar til at lette mod Cuba

USA har godkendt en række ruteflyvninger til Cuba. De første afgange til øen ventes indledt til efteråret.

Seks amerikanske flyselskaber ventes at indlede flyvninger fra USA til Cuba til efteråret, efter USA's transportministerium fredag har godkendt ruter fra fem amerikanske byer til Cuba.

Flyselskaberne vil få lov at flyve op mod ti daglige returflyvninger hver, oplyser ministeriet.

USA og Cuba underskrev tidligere på året en aftale om, at ruteflyvninger vil blive genoptaget for første gang i flere årtier.

Aftalen åbner mulighed for 20 daglige returflyvninger til den cubanske hovedstad, Havana, men de amerikanske selskaber har søgt om næsten 60 flyvninger per dag.

Senere på sommeren vil transportministeriet tage stilling til, hvem der får lov at flyve til Havana, og hvilke selskaber der får tilladelse til at flyve til andre destinationer i Cuba.

De seks selskaber, der snart kan flyve passagerer til Cuba, er American Airlines Group Inc, Frontier Airlines, JetBlue Airways Corp, Silver Airways, Southwest Airlines Co og Sun Country Airlines.

De får lov at flyve fra Miami, Fort Lauderdale, Chicago, Philadelphia og Minneapolis.

Det er endnu et skridt i normaliseringen af forholdet mellem de to lande, efter den amerikanske præsident, Barack Obama, og hans cubanske kollega, Raoul Castro, i december 2014 erklærede, at de to lande ville begynde at genetablere den diplomatiske kontakt.

Siden da har USA åbnet en ambassade på øen og lempet på nogle af de økonomiske sanktioner mod Cuba.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.