Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Amerikansk ministerium: Vi begynder at bygge Trumps mur lige om lidt

Præsident Trump vil snart begynde at opfylde sit måske mest centrale valgløfte, russisk højesteret har stemplet Jehovas Vidner som ekstremister og Højesteret afviser sidste appel inden henrettelse i Arkansas. Få overblikket over nattens historier her.

Olivia Frazao (L) holds a "God even loves this guy" sign pointing toward U.S. President Donald Trump supporter Jim McDonald as he holds a "Build the wall" sign outside U.S. Citizenship and Immigration Services offices during a rally in support of immigration activist Ravi Ragbir (unseen) in New York, New York, U.S. March 9, 2017. REUTERS/Ashlee Espinal
Olivia Frazao (L) holds a "God even loves this guy" sign pointing toward U.S. President Donald Trump supporter Jim McDonald as he holds a "Build the wall" sign outside U.S. Citizenship and Immigration Services offices during a rally in support of immigration activist Ravi Ragbir (unseen) in New York, New York, U.S. March 9, 2017. REUTERS/Ashlee Espinal

De første sten i Trumps grænsemur kan blive lagt til sommer

Arbejdet med at opføre Donald Trumps kontroversielle mur mellem Mexico og USA kan starte til sommer. Det siger chefen for det amerikanske ministerium for national sikkerhed, John Kelly.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

- Jeg tror, at vi vil have prototyper klar til sent forår eller tidlig sommer, siger Kelly i en video, der er lagt på Twitter af Fox News.

I videoen ses John Kelly sammen med den amerikanske justitsminister, Jeff Sessions.

De to er på besøg i El Paso i delstaten Texas for at observere, hvordan grænsen til Mexico bliver håndteret.

- Det bliver ikke muligt at opføre den på en eftermiddag. Men vi vil opføre den så hurtigt, som det er muligt, siger John Kelly, der oplyser, at omkring 100 virksomheder har vist interesse i at stå for byggeriet.

Muren var et helt centralt element i Donald Trumps valgkamp. Men der har været problemer med at indfri løftet, siden rigmanden blev valgt som præsident.

Blandt andet har eksperter ifølge Washington Post vurderet, at prisen kan blive helt op mod 150 milliarder kroner.

Trump har hele tiden sagt, at Mexico skal betale for muren. Det har mexicanerne dog blankt afvist.

Præsidenten har i første omgang tænkt sig at bruge penge, der i forvejen er til rådighed i det amerikanske budget. Senere vil han skulle overtale politikerne i Kongressen, hvis der skal findes yderligere midler til muren.

Grænsen mellem USA og Mexico er omkring 3100 kilometer lang.

Der er allerede opsat hegn på cirka 1100 kilometer af strækningen. Resten er enten åben for overgang, umulig at krydse eller umulig at bygge på.

Donald Trump har tidligere sagt, at hans grænsemur vil strække sig over 1600 kilometer.

/ritzau/

 

Russisk højesteret stempler Jehovas Vidner som ekstremister

Den russiske højesteret har torsdag indført et forbud mod den religiøse organisation Jehovas Vidner.

Ifølge domstolen er Jehovas Vidner en "ekstremistisk" organisation og skal nu aflevere al ejendom til staten og lade sig opløse, skriver lokale medier.

Organisationen bekræfter oplysningerne torsdag aften.

- Vi er meget skuffede over denne udvikling og dybt bekymrede for, hvordan det ville påvirke vores religiøse aktiviteter, siger Jaroslav Sivulskij, talsmand for Jehovas Vidner i Rusland, i en meddelelse til pressen.

- Vi vil appellere denne afgørelse, og vi håber, at vores rettigheder og beskyttelse som en religiøs gruppe vil blive genoprettet så hurtigt som muligt, tilføjer talsmanden.

Jehovas Vidner har fået 30 dage til at indgive en appel.

I Rusland er det religiøse miljø domineret af den ortodokse kirke, der nyder stor politisk indflydelse og støttes af præsident Vladimir Putin.

Mange lærde under den ortodokse kirke betragter Jehovas Vidner som en "totalitær sekt".

Sergej Cherepanov, der repræsenterer Jehovas Vidner, siger ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, at organisationen vil appellere afgørelsen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Vi vil udtømme alle muligheder, siger han.

Russiske myndigheder har tidligere registreret flere af Jehovas Vidners publikationer på en liste over forbudt ekstremistisk litteratur. Anklagere har længe beskyldt gruppen for at fostre had og ødelægge familier.

Organisationen er spredt over store dele af verden og har omkring otte millioner aktive medlemmer.

Den russiske afdeling oplyser, at højesterets afgørelse vil påvirke alle dens 2277 grupperinger i landet. Der er ifølge Jehovas Vidner 175.000 medlemmer i Rusland.

/ritzau/

Tårnhøj inflation i Venezuela udhuler folks købekraft

Forbrugerpriserne i Venezuela steg sidste år med 274 procent, oplyste det kriseramte lands centralbank torsdag.

Flere økonomer mener dog, at det faktiske tal er endnu mere alarmerende.

Torino Bank med hovedsæde i New York i USA sætter med prisen på fødevarer som målestok inflationen i 2016 til 453 procent.

Men uanset hvem der har ret, så er det et faktum, at priserne stiger så meget, at almindelige fødevarer og medicin efterhånden er uden for de fleste borgeres rækkevidde.

Venezuelas pengesedler er næsten ikke mere værd end det papir, de er trykt på, og det har udhulet folks købekraft.

Siden Nicolas Maduro afløste Hugo Chávez som præsident i 2013 er værdien af landets valuta, bolivar, faldet med 99,5 procent i forhold til den amerikanske dollar.

Det økonomiske kollaps fik onsdag hundredtusindvis af mennesker til at gå på gaden for at udtrykke deres utilfredshed med Maduro og hans regering.

Torsdag fortsatte demonstrationerne. Ikke med de samme store folkemængder som onsdag, men oppositionens ledere har indkaldt til demonstrationer igen fredag over hele Venezuela.

Desuden opfordres folk til at deltage i en "stillemarch" lørdag i Caracas for at mindes de otte personer, der er dræbt under urolighederne denne måned. Mandag vil Maduros politiske modstandere forsøge at mobilisere tilhængere til at blokere alle landets hovedveje.

Myndighederne har formået at blokere mange demonstrationer de seneste uger, og det har udløst voldelige sammenstød mellem kampklædte sikkerhedsstyrker og stenkastende unge.

Oppositionen håber at kunne presse Maduro til at udskrive valg.

- I dag viste Venezuelas befolkning, at den har forpligtet sig til dette mål, siger Freddy Guevara, parlamentsmedlem for oppositionen.

Regeringen afviser dette og betegner demonstrationerne som et voldeligt og lovløst forsøg på at vælte præsident Maduros venstreorienterede regering med hjælp fra ideologiske modstandere i Washington.

- Øjeblikket er kommet. Folk er dødtrætte af det her. Vi har nået bunden, og jeg tror, at hvis vi går på gaden hver eneste dag, så vil vi fjerne denne regering, siger Raquel Belfort, en af demonstranterne i Caracas torsdag.

/ritzau/Reuters

 

Højesteret afviser sidste appel inden henrettelse i Arkansas

FILE PHOTO - Inmates Bruce Ward(top row L to R), Don Davis, Ledell Lee, Stacy Johnson, Jack Jones (bottom row L to R), Marcel Williams, Kenneth Williams and Jason Mcgehee are shown in these booking photo provided March 21, 2017. Courtesy Arkansas Department of Corrections/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. EDITORIAL USE ONLY.
FILE PHOTO - Inmates Bruce Ward(top row L to R), Don Davis, Ledell Lee, Stacy Johnson, Jack Jones (bottom row L to R), Marcel Williams, Kenneth Williams and Jason Mcgehee are shown in these booking photo provided March 21, 2017. Courtesy Arkansas Department of Corrections/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. EDITORIAL USE ONLY.

Den amerikanske højesteret har torsdag aften afvist alle begæringer om at få bremset en henrettelse af en drabsdømt i delstaten Arkansas.

Dermed er vejen banet for den første henrettelse i delstaten i 12 år, skriver Reuters.

Tidligere på torsdagen godkendte Arkansas' højesteret brugen at et omstridt stof, der er en del af den dødelige injektion, der bruges under henrettelser i den amerikanske delstaten.

Dermed ser det ud til, at henrettelsen af den drabsdømte Ledell Lee vil blive gennemført på et tidspunkt efter klokken 8.15 lokal tid - 2.15 natten til fredag dansk tid.

Lavere retsinstanser havde ellers blokeret for henrettelserne, efter at leverandøren af stoffet havde krævet et forbud mod at bruge det til henrettelser.

Ifølge virksomheden McKesson Medical-Surgical havde fængselssystemet indkøbt produktet under falske forudsætninger - og uden at oplyse, at stoffet skulle bruges til henrettelser.

Afgørelsen i Arkansas faldt blot tre timer før to planlagte henrettelser af de drabsdømte Stacey Johnson og Ledell Lee.

Umiddelbart efter afgørelsen blev der indgivet adskillige begæringer om at få udsat henrettelserne ved den amerikanske højesteret.

Arkansas har planlagt i alt otte henrettelser over 11 dage i april. Foreløbig er fire henrettelser blevet bremset.

Onsdag besluttede Arkansas' højesteret at stoppe henrettelsen af Stacey Johnson, efter at han havde anmodet om at blive DNA-testet for at bevise sin uskyld.

Mens henrettelsen af Stacey Johnson nu er blevet aflyst, ser det anderledes dystert ud for Ledell Lee.

Han blev idømt en dødsstraf i 1993, efter at han havde tævet en kvinde ihjel med et brækjern.

/ritzau/

 

Ahmadinejad må ikke stille op ved Irans præsidentvalg

Irans tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad er blevet udelukket fra at stille op ved det iranske præsidentvalg i næste måned.

Det rapporterer statslige iranske medier.

Derimod har landets siddende præsident, Hassan Rouhani, fået lov at genopstille.

Ebrahim Raisi, der betragtes som en af høgene i feltet af kandidater, er ligeledes sluppet igennem nåleøjet.

Det er Irans magtfulde religiøse Vogternes Råd, der beslutter, hvem der får lov at opstille ved valget.

Ebrahim Raisi ses af iagttagere som den største trussel mod Rouhanis chancer for at blive genvalgt.

Konservative Ahmadinejad, der var præsident i Iran fra 2005 til 2013, er en kontroversiel skikkelse både i Iran og i store dele af den øvrige verden.

I den vestlige verden vakte det især opmærksomhed, at han satte spørgsmålstegn ved Holocaust.

I løbet af de otte år, Ahmadinejad var præsident, indførte FN's Sikkerhedsråd nye sanktioner mod landet tre gange på grund af dets atomvåbenprogram.

Ifølge kritikere var han blandt andet skyld i, at Iran blev mere isoleret fra Vesten.

Hverken Ahmadinejad eller hans nære allierede Hamid Baghaie har fået tilladelse til at opstille. Det kan være på grund af beskyldninger mod dem om korruption, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

/ritzau/Reuters

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.