Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikansk militærfly med 11 om bord styrter i havet

Et fly fra den amerikanske flåde er styrtet i havet ud for Filippinerne. 11 mennesker var om bord.

Flyet var på vej til hangarskibet Ronald Reagan (billedet).
Flyet var på vej til hangarskibet Ronald Reagan (billedet).

Et amerikansk militærfly med 11 mennesker om bord er styrtet i havet øst for Filippinerne.

Flyet var på vej til hangarskibet Ronald Reagan.

»Et fly fra den amerikanske flåde med 11 besætningsmedlemmer og passagerer styrtede i havet sydøst for Okinawa,« oplyser den amerikanske flåde i en pressemeddelelse.

Okinawa er den sydligste del af Japan.

»En redningsindsats er i gang for at finde de forulykkede, og deres tilstand vil blive vurderet af lægeligt personale på USS Ronald Reagan.«

Yderligere oplysninger om de 11, der var om bord på flyet, er ikke frigivet, fordi alle pårørende endnu ikke er underrettet, tilføjer flåden.

Flyet styrtede ned omkring klokken 14.45 lokal tid (6.45 dansk tid) i Det Filippinske Hav.

Årsagen til styrtet er endnu ikke kendt.

USA's 7. flåde, der har base i Japan, har haft to dødelige ulykker i de asiatiske farvande i år. Begge gange er amerikanske flådefartøjer kollideret med et andet fartøj - henholdsvis et containerskib og en olietanker.

Ulykkerne har kostet i alt 17 sømænd livet.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.