Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikansk militær: Koalition har dræbt over 350 civile

Den amerikansk ledede koalition, som Danmark er en del af, har opgjort nye civile tabstal for angreb mod IS.

Den amerikansk ledede koalition mod Islamisk Stat er kommet med nye tabstal for civile. Scanpix/Christian Als
Den amerikansk ledede koalition mod Islamisk Stat er kommet med nye tabstal for civile. Scanpix/Christian Als

Mindst 352 civile er blevet dræbt i amerikansk ledede luftangreb i Syrien og Irak mod Islamisk Stat, siden den amerikanskledede koalition begyndte med sine angreb i 2014.

Det oplyser det amerikanske forsvar søndag i sin månedlige opgørelse over civile tab.

»Vi beklager de utilsigtede tab af civile liv... og udtrykker vores dybeste sympati til familier og andre, der er påvirket af disse angreb,« lyder det fra Pentagon i en meddelelse.

Ifølge opgørelsen er man stadig i gang med vurdere 45 rapporter om civile dødsfald.

De 45 civile er blevet rapporteret dræbt af koalitionen mellem november 2016 og marts 2017.

I opgørelsen, der er offentliggjort søndag, er 80 dødsfald, der ikke tidligere er blevet rapporteret, blevet offentliggjort. Heriblandt er 26 civile fra tre separate angreb i marts.

De amerikanske officielle tal er langt under det, som andre observatørgrupper opgør.

Ifølge observatørgruppen Airwars er mere end 3000 civile således blevet dræbt i koalitionens angreb.

Gruppen har for nylig sagt, at den amerikanskledede koalitions fly dræber flere civile end præsident Putins.

Opgørelserne er ikke bekræftet af vestlige, syriske eller russiske myndigheder, men bruges af førende internationale medier.

Koalitionen mod Islamisk Stat blev dannet i 2014, da den militante ekstremistiske organisation havde etableret baser inde i Syrien, der var en trussel mod Irak og den irakiske befolkning.

Det var USA, der blandt andet bad Danmark om at deltage i koalitionen, der rummer over 30 lande.

I oktober 2014 besluttede Folketinget, at Danmark skulle bidrage til den internationale koalition.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.