Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikansk kvinde fundet 18 år efter bortførelse

- Vi har fået bekræftet, at den unge kvinde rent faktisk er Kamiyah Mobley, siger sheriffen i Jacksonville.

Den mistænkte, Gloria Williams, er anholdt for at have bortført en nyfødt pige for 18 år siden og opdraget hende som sin egen datter i den lille by Walterboro i delstaten South Carolina. Reuters/Handout
Den mistænkte, Gloria Williams, er anholdt for at have bortført en nyfødt pige for 18 år siden og opdraget hende som sin egen datter i den lille by Walterboro i delstaten South Carolina. Reuters/Handout

Oslo. En kvinde, som blev stjålet som spæd fra et hospital i Florida kort efter sin fødsel for 18 år siden, er blevet fundet i god behold.

Den kvinde, som teenageren anså for at være sin mor, står nu anklaget for kidnapning, oplyser de amerikanske myndigheder.

Kamiyah Mobleys bortførelse vakte opsigt i hele USA i 1998. Hun blev fredag fundet i den lille by Walterboro i delstaten South Carolina. Her har hun boet hele sit liv sammen med den nu anholdte kvinde.

- Vi har fået bekræftet, at den unge kvinde rent faktisk er Kamiyah Mobley, siger sheriffen i Jacksonville, Mike Williams, til journalister.

- Hun virker som en normal 18-årig kvinde. Men hun har meget at bearbejde, siger han og tilføjer:

- Pigens biologiske forældre fik fredag besked om, at dna-prøver bekræfter, at deres datter er sporet. Det er overvældende for dem.

Den nyfødte pige forsvandt 10. juli 1998, da en kvinde, der udgav sig for at være sundhedsplejerske, bortførte barnet fra moren på et hospital i Jacksonville.

Pigen var kun otte timer gammel, og moren havde bedt om at få tilset spædbarnet, fordi barnet havde feber.

Sheriffen siger, at myndighederne har efterforsket over 2500 spor og tip, før efterforskere fandt frem til den 18-årige, som havde fået et nyt navn.

- Selv om en bortførelsessag er henlagt, så fortsætter vi altid med at søge efter nye oplysninger, et tip eller nye teknologiske hjælpemidler, siger Williams, der afviser at offentliggøre pigens nuværende navn.

Kamiyah Mobley blev fundet efter et tip til myndighederne.

Det lokale politi i Walterboro, South Carolina, har anholdt den 51-årige Gloria Williams for kidnapning.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.