Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikansk kongresmedlem skudt ned i Virginia

Det amerikanske kongresmedlem Stephen Scalise er blevet ramt af skud. Der skulle være affyret op til 100 skud.

Beredskab er til stede efter en skudepisode i Alexandria i Virginia, USA, hvor kongresmedlem Stephen Scalise er ramt. 14. juni 2017. EPA/SHAWN THEW
Beredskab er til stede efter en skudepisode i Alexandria i Virginia, USA, hvor kongresmedlem Stephen Scalise er ramt. 14. juni 2017. EPA/SHAWN THEW

Kongresmedlemmet Stephen Scalise er ramt af skud under en baseballtræning i byen Alexandria i Virginia, oplyser amerikansk politi. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stephen Scalise er »chief whip« - et partis officielle indpisker, for republikanerne i Repræsentanternes Hus.

»Han er ramt i hoften. Men umiddelbart er han ikke ramt på en livstruende måde,« siger kongresmedlemmet Mo Brooks, ligeledes republikaner, der var på stedet og ydede førstehjælp. En udmelding, der sidenhen er blevet bekræftet af Steve Scalises egen stab i en pressemeddelse. Her lyder meldingen ifølge ABC News, at kongresmedlemmet er på operationsbordet, men at hans »tilstand er stabil«.

Ifølge Reuters affyrede gerningsmanden mellem 50 og 100 skud med et semiautomatisk våben. Flere sikkerhedsfolk skulle også være ramt. Ifølge Fox News er fem mennesker såret under angrebet.

»Jeg ser en riffel, hører endnu et knald, og i samme øjeblik hører jeg Steve Scalise skrige. Han var blevet skudt.« fortæller Mo Brooks ifølge CNN.

Han fortæller, at han personligt så Stephen Scalise, et stabsmedlem og to sikkerhedsfolk såret.

Kilder oplyser ifølge TV-stationen, at det tilsyneladende var et »bevidst angreb«. Overfaldet skete umiddelbart under en baseballtræning relateret til Kongressens baseballhold.

15-25 medlemmer af Kongressen var til stede, da der blev åbnet ild. Derudover var der over 10 stabsmedlemmer og sikkerhedsfolk.

Det blev åbnet ild mod angrebsmanden, men det er endnu ikke klart, hvad hans tilstand er. Ifølge CNN er han nu i politiets varetægt og »ikke en trussel« længere, oplyser politiet.

Pressesekretær i Det Hvide Hus, Sean Spicer, skriver på Twitter, at både præsidenten og vicepræsidenten er opmærksomme på hændelsen.

Og i en skriftlig udtalelse fortæller præsident Donald Trump, at han følger situationen tæt.

»Vi er dybt berørt af denne tragedie. Vores tanker og bønner går til medlemmerne af Kongressen, deres medarbejdere, Capitol Politi, beredskabet og alle andre berørte,« siger han.

Senator Todd Young har skrevet på Twitter om sin sårede kollega. »Beder for dem og deres familier«, skriver han:

Ifølge Reuters er i alt fem personer blevet hastet afsted til hospitalet efter onsdagens skudepisode.

/Ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.