Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikansk kampfly styrter ned for øjnene af Obama

To kampfly fra opvisningseskadriller er torsdag styrtet ned i USA. Piloten på det ene fly er omkommet.

Præsident Barack Obama lykønsker en kadet ved en dimissionsfest torsdag på det amerikanske luftvåbens akademi i Colorado Springs. Senere mødtes Obama med en pilot, hvis fly styrtede ned. Scanpix/Brendan Smialowski
Præsident Barack Obama lykønsker en kadet ved en dimissionsfest torsdag på det amerikanske luftvåbens akademi i Colorado Springs. Senere mødtes Obama med en pilot, hvis fly styrtede ned. Scanpix/Brendan Smialowski

To amerikanske kampfly er torsdag styrtet ned. En pilot er omkommet i forbindelse med de to separate ulykker.

I Colorado Springs måtte piloten på et F-16-fly lade sig skyde ud med katapultsæde, da hans fly af endnu ukendte årsager fik problemer.

Piloten landede sikkert på en mark med sin faldskærm og slap uskadt fra hændelsen, der skete for øjnene af blandt andre præsident Barack Obama.

Flyet havde netop som del af opvisningsenheden Thunderbirds foretaget en såkaldt "overflyvning" i forbindelse med en dimissionsfest på det amerikanske luftvåbens akademi i Colorado Springs.

Kort tid efter skete styrtet. Omkring otte kilometer fra luftbasen Peterson, hvor flyet var lettet fra.

Præsident Obama var inviteret som gæstetaler ved afslutningsfesten. Han besøgte ifølge nyhedsbureauet Reuters efterfølgende piloten fra det havarerede fly på Peterson Air Force Base.

Obama udtrykte over for piloten sin lettelse over, at han ikke var kommet alvorligt til skade, siger Josh Earnest, talsmand for Det Hvide Hus.

Nogenlunde samtidig med flystyrtet i Colorado gik det galt for et af det amerikanske søværns fly.

Et F-18-fly fra flådens opvisningseskadrille styrtede ned i Smyrna tæt på musikbyen Nashville i delstaten Tennessee.

Den amerikanske flåde har officielt bekræftet oplysninger i flere amerikanske medier, om at piloten på flyet omkom i styrtet. Angiveligt nåede piloten ikke at udløse sit katapultsæde.

Flyet var en del af eskadrillen Blue Angels, der netop var gået i luften for at øve sig forud for et opvisningsshow i weekenden, da det gik galt for en af eliteenhedens piloter.

- Det lød som en bil, der hamrede ind i mit hus, siger Jennifer Elliott, der havde set kampflyene øve sig, inden hun gik tilbage til sit hus.

Et andet øjenvidne fortæller, at hun først troede, at F-18-flyet var i gang med en manøvre.

- I stedet så jeg denne her enorme orange eksplosion, beretter Rebecca Durand til en Tennessee-avis ifølge nyhedsbureauet AP.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.