Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikansk fodboldstjerne beskylder Fifa-præsident for grams

USA's mangeårige målmand Hope Solo beskylder den tidligere Fifa-præsident for at have taget hende på numsen.

Hope Solo modtog  i 2013 Fifas pris for årets bedste kvindelige fodboldspiller.
Hope Solo modtog  i 2013 Fifas pris for årets bedste kvindelige fodboldspiller.

Den amerikanske fodboldstjerne Hope Solo beskylder Fifas tidligere og mangeårige præsident Sepp Blatter for at have taget hende på numsen under en prisuddeling for fem år siden.

36-årige Hope Solo fortæller således i et interview med en portugisisk avis, at Sepp Blatter rørte hende på en upassende måde i januar 2013 under prisuddelingen Ballon d‘Or i Lissabon.

»Sepp Blatter tog mig på numsen,« siger hun til Expresso.

»Det var under Ballon d‘Or, lige før jeg gik på scenen,« siger Solo, som i 2013 modtog Fifas pris for årets bedste kvindelige fodboldspiller.

En talsmand for 81-årige Blatter afviser Hope Solos påstand og kalder den »absurd« og »latterlig«.

»Det er ikke sandt,« siger talsmanden.

Hope Solo skrev i sidste måned på sin Instagram-profil en erklæring, hvor hun roser kvinder i underholdningsindustrien for at have mod til at dele deres erfaringer med sexchikane og seksuelt misbrug.

Her antydede hun samtidig, at hun selv har været udsat for grænseoverskridende tilnærmelser.

»Fra upassende kommentarer, uønskede tilnærmelser og grams til trænere og managere og endda pressemedarbejdere, der taler om spilleres bryster og fysiske udseende. Sexchikane fylder enormt meget i sportsverdenen,« skrev hun.

»Jeg har altid følt, at jeg kunne klare det, og at jeg har forsvaret mig selv i de situationer, men der var aldrig nogen konsekvenser for gerningsmændene,« tilføjede hun.

Hope Solo, der betragtes som en af de bedste målmænd i verden, spillede på det amerikanske kvindelandshold fra 2000 til 2016. I den periode var hun med til at vinde to olympiske guldmedaljer og et verdensmesterskab.

I december 2015 blev Sepp Blatter udelukket fra fodbold i otte år af Fifas etiske komité som følge af en korruptionsskandale.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.