Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikansk etikkontor har travlt med Trumps ministerhold af millionærer

Det amerikanske kontor for regeringsetik har sit hyr med at nå at tjekke, om Donald Trumps stenrige ministerkandidater har forretningsinteresser i deres kommende embede. Man har helt bevidst gjort det svært for etikkontoret at tjekke ministrene offentligt, før de godkendes i senatet, lyder det fra USA-ekspert.

Donald Trumps udvalgte, fra venstre øverst: Wilbur Ross, handelsminister, Jeff Sessions, justitsminister, James Mattis, forsvarsminister, Rick Perry, energiminister og Scott Pruitt, leder af det nationale miljøagentur (EPA). Fra venstre, nederst: John Kelly, minister for indenrigspolitisk sikkerhed, Tom Price, sundhedsminister, Betsy DeVos, uddannelsesminister, Ben Carson, minister for bolig og byudvikling og Ryan Zinke, indenrigsminister. 
Donald Trumps udvalgte, fra venstre øverst: Wilbur Ross, handelsminister, Jeff Sessions, justitsminister, James Mattis, forsvarsminister, Rick Perry, energiminister og Scott Pruitt, leder af det nationale miljøagentur (EPA). Fra venstre, nederst: John Kelly, minister for indenrigspolitisk sikkerhed, Tom Price, sundhedsminister, Betsy DeVos, uddannelsesminister, Ben Carson, minister for bolig og byudvikling og Ryan Zinke, indenrigsminister. 

Donald Trump har efterhånden udfyldt pladserne på sit ministerhold til, når han 20. januar indtræder som USAs præsident med den nye regering i ryggen.

Som et led i den proces skal ministerkandidaterne godkendes til at bestride deres magtfulde poster af senatet.

De traditionelle høringer begyndte tirsdag med Jeff Sessions og John Kelly i den varme stol, Donald Trumps bud på henholdsvis en justitsminister og en minister for indenrigspolitisk sikkerhed.

Men noget er anderledes denne gang, bemærker Niels Bjerre-Poulsen, som er lektor i amerikanske studier på Syddansk Universitet.

»Normalt er der en »vetting«-proces, hvor blandt andet FBI og andre instanser kigger på kandidaterne, og hvad de kunne have af problemer. Er de modtagelige for afpresning, skylder de penge væk, har de erhvervsinteresser, som kan komme i konflikt med deres nye stilling?« siger han.

Ministerkandidaterne skal vanen tro sikkerhedsgodkendes af det amerikanske forbundspoliti, FBI, og granskes af USAs kontor for regeringsetik, kaldet Office of Government Ethics, OGE.

Etikkontoret, OGE, skal sikre, at ministrene ikke havner i interessekonflikter, hvor deres personlige forretninger kan påvirke deres arbejde for den amerikanske stat.

Og netop den opgave er noget, der giver grå hår hos OGE, eftersom Donald Trumps hold af ministre bugner af mangemillionærer med et utal af forretningsforbindelser.

Tag bare Rex Tillerson, der står til at blive udenrigsminister. Han er kendt som en mangemillionær oliegigant med dybe forretningsforbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og han er blot en blandt flere af ministerkandidaterne, som kan have interesser i klemme.

Det vækker »stor bekymring«

Chefen for OGE, Walter Shaub, advarer om, at de har svært ved at nå det obligatoriske baggrundstjek, før senatet skal godkende ministrene.

»De planlagte høringer for adskillige nominerede, der endnu ikke har fået færdigbehandlet deres sag, vækker stor bekymring. Skemaet for høringerne har skabt unødigt pres på kontorets personale for at haste igennem disse vigtige gennemgange,« skriver han i et brev til to demokratiske senatorer.

Ifølge Walter Shaub mangler flere ministerkandidater fortsat at indlevere en rapport over deres samlede værdier, hvor de kommer fra, og hvem de har forbindelse til, og det gør det svært at nå den etiske godkendelse før høringerne i Senatet.

Hvis ministrene godkendes i senatet før den etiske undersøgelse er lavet, er det første gang, at det er sket i OGEs fire årtier lange levetid, siger Walter Shaub til CNN.

Og der er flere årsager til, at netop denne godkendelsesproces er et særtilfælde, fastslår Niels Bjerre-Poulsen.

»Det er helt usædvanligt, at de har stimlet høringerne sammen på så kort tid. Alene i morgen (red. onsdag) hører senatet seks ministerkandidater, samtidig med holder Donald Trump sit første pressemøde siden juni. Det er en klar strategi,« siger han og uddyber:

»Republikanerne har flertallet i senatet, og demokraterne har sandsynligvis ikke stemmer til at bremse nomineringerne, men de ville kunne bruge høringerne til at få mediernes opmærksomhed. Når klasker alle høringerne sammen på én gang, er der dog grænser for, hvor meget medierne kan nå at dække, og det har republikanerne en klar interesse i.«

Niels Bjerre-Poulsen betegner det som et demokratisk problem.

»FBI-undersøgelserne er slet ikke lavet endnu, og mange af ministerkandidaterne har ikke indsendt de økonomiske oplysninger, som de skal. Så vil republikanerne i senatet måske sige, at de opplysninger kommer senere, men de oplysninger skal jo være der inden høringerne, så kandidaterne kan blive spurgt ind til det,« siger han.

Ifølge det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek, er det ikke unormalt, at ministrene først får FBIs sikkerhedsgodkendelse, efter den nye præsident og regering er tiltrådt.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.